Nytårs blues

Men alle andre blogs emmer af status over det forgangne år og forventninger til det nye, er jeg ramt af nytårs blues.

Januar føles som en lang mandag, der ved sin blotte tilstedeværelse tager pusten fra mig. Det hjælper ikke på det, at Hr. F's barsel slutter lige om lidt og Alfen skal starte i en vuggestue, vi ikke kender, langt væk fra Svesken.

Vi har som altid brugt virkelig mange dage på Fødeøen hen over julen. Det er dejligt at være afsted og rigtig dejligt at være i selskab med familie hele tiden. Men vi gør det ikke igen. Det er nemlig også ret hårdt med to små, der hele tiden kræver underholdning og opmærksomhed, fordi de ikke i vante omgivelser. Svesken begyndte at spørge til, hvornår vi skulle hjem allerede den 27. dec. og da vi endelig sagde: 'I dag skal vi hjem' den 1. jan. blev hun så glad at hele kroppen gik i selvsving.

Nu er vi så landet i Smørhullet og det der en gang var hyggetligt og småt på campingmåden er begyndte at føles som en spændetrøje. Det er umuligt at finde plads til alle de dejlige julegaver ungerne har fået og det er ligeså umuligt at få pakket ud, vasket tøjet og lagt det på plads.

De voksne er så parate til at flytte over i det nye hus, hvor vi regner med at gevinde gulvet og vores seng ikke mindst. Begge børn inisterer på at sove tæt, helt i ske med mig. Jeg føler mig som en puslespilsbrik, der har ligget forkert, når jeg vågner om morgnen.

Der er 55 dage til vi skal flytte.