torsdag den 21. november 2013

Ordenlig syg

Jeg er lidt ude for mit element de her dage. Igen igen igen er jeg semisyg og skrantende. Det er helt forkert og træls ikke mindst.

Jeg var aldrig syg som barn, jeg har stort set ikke været syg som voksen. Men så fik jeg institutions barn (lige om lidt flere) og siden har jeg hængt med røven i baksilleskorpen, og min krop har besluttet at hamstre sygdomme.
I går gik jeg i gulvet med noget, der måske var et migræneanfald. Der startede med svimmelhed og synsforstyrrelser og sluttede med hovedpine og kvalme. Det var ikke helt væk, da jeg vågnede i morges efter 13 timer i sengen. Men efter sidste uges Roskildesyge (egenavn el. ikke-egenavn?) besluttede jeg, at SÅ syg var jeg heller ikke. Så jeg smækkede popoen i sadlen og cyklede ud til en besigtigelse og fotografering af mulig sag. Det gik egenlig ret ok, lige indtil jeg skulle systematisere billederne i mapper på min computer og fik kludret i det. I forsøget på at afkludre fik jeg åbenbart, og til min stadige forundring, slettet billederne på SD-kortet. Gik hjem fra arbejde, efter at have sat et recoveryprogram i gang.
Nu Hr. F har lige kigget på mig med alvorlig mine og spurgt om, jeg nu huskede at lægge alle de fotos, der var op kortet over på en computer, inden jeg gik i gang med at gendanne. Nej, selvfølgelig har jeg ikke det, for jeg er for fa'en ikke en teknisk begavelse og jeg har en af de der dage, der helst bare skal overstås uden at mere gør ondt eller går i stykker.

I morgen er en god dag, blev der sagt!

1 kommentar:

  1. Æv, jeg får bare lyst til at give dig et kram. God bedring!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...