Ja, vi har besluttet, at vi gerne vil have vores helt eget hus!* Det har vi faktisk besluttet mange gange før i løbet af de sidste par år. Vi har bare aldrig rykket på det, nok mest fordi vi har det så dejligt her i huset, hvor vi bor.
Men nu skal det være, vi har kontaktet en ejendomsmægler med henblik på at sælge de 50 kvm. Derfor har jeg brugt de sidste mange dage på at slæbe løsøre op på loftet, så man kan se andet end vores rod, når man træder ind ad døren. Jeg har også trawlet nettet tyndt efter huse i Forstaden, vi har råd til, og som lever op til bare nogen af de ting vi ønsker os af et hus.
Vi har faktisk også været ude at se på et hus, som på mange måder er helt fantastisk, men som også var lige en tand for brunt til Hr. F.
Huset fremstår helt originalt, hvilket man ikke ser ofte, når der er tale om typehus fra 60'erne. Så mit arkitekthjerte ville kun kunne bo i det hus, på de brune præmisser og det kunne Hr. F's romantiske hjerte ikke.
Jeg havde ellers sådan håbet, at det hus ville være en slags åbenbaring, der sang hallelujah til os, så vi ikke var et øjeblik i tvivl om, at det var dér, vi skulle bo. Men sådan skulle det ikke gå. Så Fødeøeden spøger endnu. Det samme gør tvivlen om altid, der får mig til at tænke så meget, at der står røg ud af ørene og so, giver mig trang til at ligge i fosterstilling og vente på, at de voksne har gjort det hårde arbejde og har taget beslutningen.
Hvis du tilfældigvis kender det HELT rigtige hus til mig og mit menageri, så tøv ikke med at fortælle om det.
*Her indsættes en lang kunstpause og noget spændings-underlækningsmusik, der understreger alvorligheden.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar