torsdag den 27. juni 2013

En umulig opgave

I fredags var der arbejdsdags i Sveskens vugger. Det er et ret hyggeligt koncept, hvor børnenes forældre kommer og i fællesskab får gjort de ting, ingen når til hverdag. Bag efter er der fællesspisning og mulighed for lige at snakke lidt med podernes venners forældre. Idéen er ret god, synes jeg. I praksis er det bare umuligt at arbejde med fredagstræt barn om anklen og baby på armen.
Jeg var på 'sy tylskørte til vuggestuen'-opgaven, hvilket burde være overkommeligt, da det primær er at sy ligeud. Men min makkers baby, der er så stor at han kan sidde, væltede og slog sin pande, og et par meget søde og nysgerrig tvillinger, der går i børnehaven, var ret ihærdige i deres undersøgen af trykfoden. Derfor endte det med, at jeg tog ca. ligeså meget usyet tyl med hjem, som jeg havde taget med til at starte med.

Jeg har fået syet de sidste tylskørte, der stod på mit balkort. Det tog præcis 1 time, som Alfen var så sød at sove væk, og jeg syntes det var dejligt at få gang i symaskinen og er kommet i tanke om, hvorfor jeg har brugt et helt år af mit liv på syskole.

Tylskørte in spe

Tylskørterne er afleveret til vuggestuen som så i retur har givet mig Svesken. Hun skal nemlig starte i børnehaven (i samme hus) efter vores ferie. Det er ikke gået op for hende, at det er et stort skift. Jeg er faktisk ikke sikker på, at hun har opfattet at det er skift og derfor er jeg ret spændt på hvordan hun oplever det. Heldigvis kommer bedsteveninden hjem fra ferie og starter på samme stue ugen efter.
I anledning af sidste dig har Svesken delt ud i vuggeren og jeg har bygget et frugtsvin, som tilsyneladende var et stort hit. Jeg undlod at sætte chokoladekringler og skumfiduser på, selv om jeg nok ville have foretrukket det. Men jeg ved, der næsten er Østerbroske tilstande i vuggeren, og der er ingen grund til at være den, der introducere andre børn til slik.
Jeg blev ret godt tilfreds med min grillspyd i vandmelonkreation, så I får sgu lige et flot foto af den her (ja, det har været vist på instagram allerede).

Flot frugtsvin

2 kommentarer:

  1. Haha, hvor er det et fint svin og det ville helt klart være endnu flottere med tilføjelsen af chokolade og skumfiduser - også selvom du måske var blevet lynchet af speltpolitiet. Vildt at hun er så stor nu, at den står på børnehave inden længe.

    Et helt år på syskole? Crazy... Hvis børnehaven finder ud af det bliver du selvskrevet til tylskørter resten af den tid dine børn går der...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja et helt år på syskole, men kan godt undre sig over at jeg stadig er så dårlig til at sy.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...