Lidt om det hele

Jeg brugte sidste uge på at være småsyg med svimmelhed som bonus. Det er ikke så let at skrive, når man har det, som om man har kørt mere end 10 gange i noget højhastighedskarrusel med guldøl i blodet. Men nu er ørheden på retur og overskuddet vender så småt tilbage.

Jeg fik skrevet den der mega angstprovokerende artikel, med hjælp fra en rigtig god veninde, der styrede tasterne, mens jeg sad ved siden af og fyrede pointer af. Jeg elsker at arbejde sammen med andre. Det er altså toppen, når der sådan opstår noget, der er bedre, end det man kan lave hver for sig.

Weekenden forsvandt lynhurtigt. Lørdag var børnene og jeg på udflugt. Jeg kan melde, at det tager tager ca. 2 timer fra dør til dør. Hvis vi skal på besøg i Jersie vha. offentlig trafik. Det var lige lidt længere end jeg havde forestillet mig. Heldigvis synes Svesken, at bus og tog er ret så sejt, så hun tog det hele i stiv arm og fik sig en på opleveren.
Søndagen brugte vi sammen med de andre i huset til arbejdsdag. Hvor der blev ryddet ud i kælderen, malet stakit og grillet til den helt store guldmedalje. Lige så meget som jeg drømmer om mit eget hus, lige så meget ved jeg, at jeg kommer til at savne de fantastiske mennesker, vi deler opgang og have med.

Idag er det så Svesken, som er småsyg, hun sidder i et hjørne af sofaen med sin dyne og sut og stener Ramasjang. Der er ingen appetit og energiniveauet svinger gevaldigt mellem helt flad og 'Nu vil jeg godt over i vuggestuen mor'.

Jeg har ryddet lidt op. Seriøst mand, vi kunne jo rydde op i døgndrift og her ville alligvel aldrig se ordenligt ud. Nu skal jeg lige lede efter en reol til haven og kigge på mit tøjskab, der har kastet op på gulvet inden Alfen slår øjnene op og skal synges for og dikkes.