Jeg er besat af lort, eller det mener min søster i hvertfald. Der er ikke noget som et spædbarn, der kan få forældrene til at gå op i lort. Jeg er ingen undtagelse, jeg følger nøje med i hvormeget og hvordan Alfen skider.
Da Svesken var lille førte jeg endda skema over hendes fyldige bleer, hvor der blev sat størrelse på, sådan vi præcis vidste, hvornår og hvormeget hun var kommet af med. Men det skyldtes primært, at damen var virkelig nærig med nr. 2.
Det samme gør sig ikke gældende for Alfen, han klatskider. Ikke meget ad gangen men til gengæld hele tiden. Hver gang vi kigger (og det gør vi altså tit) har han begavet sin ble med en anelse syrlig afføring. Det koster mange bleer, og kræver mange ture på puslebordet, hvor vi skal håndterer tissemanden. Desværre for den stakkels Alf koster det også en grotesk rød røv, fordi hans blemarinade ikke er særlig hudvenlig.
Dagen i dag (og sikkert også weekenden) er derfor sat af til, at han skal have røven bar, sådan der kan komme noget luft på bavianmåsen, så den igen kan forvandles til noget der er nuttet og hudfarvet.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar