mandag den 1. februar 2016

Gode venner og dårlige venner

I dag har en af mine veninder fødselsdag. Eller kan man overhovedet kalde det en veninde, når vi ikke ses længere? Det var ellers kærlighed ved første blik, da vi i sin tid så på hinanden gennem et klasselokale i Barndomsbyen.


Vi sad ved siden af hinanden det år, hvor jeg lærte at sy franske sømme og konstruere mønstre. Det var fantastisk. Året efter startede jeg på mit studie i Jylland og hun blev i Barndomsbyen. Og så gled kontakten ligeså stille ud. Vi har set hinanden et par gange på de sidste ti år, men det er ikke rigtigt blevet holdt ved lige.

Familiekviksandet har hevet mig så meget ned, at det i det hele taget er svært at fastholde venskaber. Det er ikke sjældent, at jeg en måned i forvejen planlægger gåture, madklubber eller dansetimer for så at opdage tre dage før, at der er overarbejde, syge børn eller for dårlig søvn i for lang tid, til at det kan lade sig gøre at være andet end en sofakartoffel, der der laver røvmærker i sofaen.

Det er træls, at der ikke er overskud til at prioritere alt det, som gør det hele meget sjovere. Selv om jeg ikke ser min veninde mere, så tænker jeg på hende, når det er hendes fødselsdag og mindes hendes 18 års, hvor vi festede igennem på det lokale diskotek med det sidste blad i vores trekløver. Vi pjækkede fra skole dagen efter og spiste pandekager og drak kakao i heftige mængder.

Jeg tænker også på hende i dagene op til jul, hvor jeg ved hun har det svært, fordi det minder hende om en tæt veninde, vi mistede alt for tidligt. Jeg tænker på hende, når jeg hører en bestemt sang i radioen, når jeg går forbi en bestemt guldsmed på Christians Havn og selvfølgelig
når hun dukker op i mit facebookfeed. Men jeg skriver ikke, for der er sgu for lidt venskab at klemme ud af mig til, at det giver mening at forsøge at genoplive et, der allerede er ebbet ud.

Nogen gange varer de største kærligheder ikke længst tid.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...