snotsæson

Ja nu er snotsæsonen over os, og jeg tør nærmest ikke at skrive det, men Alfen er ikke bukket under endnu. Det til trods for, at han endnu ikke har nogen jakke, men stadig henslænger livet på legepladsen i en fleecet regnjakke.

Men ... for der er selvfølgelig et men, jeg ved bare, at vi bliver nedlagt lige om lidt, for inde-sæsonen starter om et øjeblik og SÅ kommer snotten også. Sådan har det i hvertfald været alle de andre år, vi har gået i børnehave. Derfor går all in på håndsprit (de har endda sat én automat op over i børnehaven i vindfanget), uld, biostraht og måske endda vitaminpiller til alle mand.
Jeg orker ikke, vi skal bruge en hel vinter med sygdom igen i år. Jeg har slet ikke tid, der er travlt på mit arbejde, jeg har idéer i hovedet, som meget gerne skal ud, Enfamiliehuset skal sættes (lidt mere) i stand og jeg skal på venindetur til Berlin. Sygdom er ikke på tapetet. Det endda selv om vi ikke ville være helt vildt pressede i år, eftersom vi nu har et gæsteværelse og en farmor, der er uden for arbejdsmarkedet. Det kunne bare været ret fedt, hvis farmor kunne holde gode, sygdomsfrie fridage med ællingerne, når hun kommer på besøg i stedet for at sidde med slatten barn i sofa.

Heldigvis starter det først for alvor om en uge, når alle de andre børn i vuggeren har været land og rige rundt i efterårsferien og mødt alle deres fætre og kusinernes fremmede baksiller, som de kan slæbe med hjem i petriskålen. Ind til da nyder vi, at ingen her på matriklen har løbenæs eller ondt i halsen.