torsdag den 17. juli 2014

Kroppen og Forstadshaven

I går var jeg til BodySDS og jeg synes virkelig det meget rart at få rystet og masséret kroppen igennem. Men det er altså lidt udfordrende at vågne med følelsen af at være kørt over af et godstog. Det hjalp nok heller ikke på sagen, at jeg brugte en stor del af natten i smørhullet mellem ællingerne under sammen dyne som Svesken. Den slags kræver absolut stilhed, og dermed ingen bevægelse, for ikke at komme til at vække de to før end højst nødvendigt. Alle ved jo, at det er vigtigt at sove længe i ferien, så pyt med, at det ikke er kvalitetssøvn.

Det holdt hårdt, men kroppen kom op i gear og ud i haven, der var fyldt med resterne af et træ, der blev fældet i går. Nu er der meget frit udsyn fra vores terrasse og nogen kunne mene, at vi sidder lidt på display deroppe, men det bliver ret fantastisk at slippe for alle de grannåle det smed. Den slags er ikke spor sjovt at gå på bare tæer med.
Jeg er i gang med at læse Signe Wennebergs havebog og i den argumenterer hun fornuftigt (og længe) om at haven skal være et sted, hvor børn kan opleve alle mulige ting, og hvor der skal være plads til andet end græs og hæk. Så nu har jeg lavet et stubbebed, som er en kombination af et klodsgulv og en sansesti. Det dufter ret fantastisk lige nu og tanken er at ællingerne skal kunne bruge det til leg. Måske det bliver taget op i morgen lavet til en stubbesti, af den slags man tit møder på legepladser, hvor stubbene står lidt fra hinanden og kan bruges til at øve balance og lange skridt på.

Fru Wenneberg snakker også om dyr i haven og den gode Hr. F har fundet sin indre høne-entusiat frem. Hønsegården fra hans barndom har i hvertfald været fyldt med lykkelige minder (og en lidt tosset tilgang til kælehøns og en meget stram 'ikke noget kylling på bordet, når vi har dem i haven'-politik), så han er helt fyr og flamme og snakker om kyllingebure, løbegårde og skrukhøns.
Jeg kan godt lide tanken om, at vores børn lærer lidt om 'jord til bord'-principperne og at vores køkkenaffald kan blive til æg og høns i asparges. Altså og så er det da også bare lidt sjovt med høns, jeg har forelsket mig i racen Wyandotter. Som er virkelig smuk og heldigvis en god begynderhøne, der også fås i en dværgudgave. Nu skal vi lige lave lidt research på de to-benede æglæggere og hvis det er sagen med høns, så må vi se, om vi er sådan nogle, der går linen ud og bliver så glade for gokkerne, at vi skal på udstilling and all that shit.

4 kommentarer:

  1. Jeg kan lide det! kan du ikke lave noget mere skriveri om den udfordrende børnehave - Vi har jo en legeplads in the making og tager gerne i mod idéer

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal se, hvad jeg kan komme op med af fornuftige tanker.

      Slet
  2. ih... Glæder mig til at høre mere de der høns:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det gør jeg også. Det bliver spændende om det bliver nu, eller om det skal vare en sæson eller to inden vi når dertil.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...