tirsdag den 1. juli 2014

Fra samme rille

Der er sket mange ting siden sidst, og det her blogindlæg kunne handle om:

- At fem dages fucking Roskildesyge i den grad kan vride livslysten ud af mig og mit røvhul. Af samme årsag ønsker jeg mig sådan en her, til når vi skal skifte lokum i Enfamiliehuset.

- At Svesken også pøller på toilettet, eller potten i hvertfald. Hvilket er ret stort, fordi hun indtil den rette bestikkelse kom spil, har NÆGTET andet end nr. 1 uden for bleen.

- At vi har overgivet os til @rstidernes måltidskasser. I ved 'Skik følge eller Forstaden fly'.

- At jeg stadig er træt ind til marven, og virkelig skal overbevise mig selv om, at det er fornuftigt at have et socialt liv. Jeg har været ude med min veninde fra Japan som var forbi Kbh et par dage og det var skide hyggeligt, men inden havde jeg mest af alt lyst til at aflyse, fordi jeg var bange for at gå op i limningen, hvis ikke jeg bare kunne få lov til at sidde i min sofa.

- At jeg, med succes, har gennemført en 30 days challange med tandtråd. Babysteps. Mine gummer har aldrig haft det bedre.

- At vi har været i IKEA og at den der fik det største sammenbrud derude ikke var en af ællingerne, med derimod Hr. F. Han får tunnelsyn og kan IKKE under nogen omstændigheder vende tilbage til en afdeling vi har været igennem efter noget vi havde misset. Til trods for, at der stod 6 ting på en meget specifik seddel. Heldigvis kunne jeg godt jonglere to ællinger, en IKEA-vogn og en indkøbsliste mens nervesammenbruddet ventede i caféen.

- At jeg overvejer, om vi skal have et barn mere. Så jeg får muligheden for at kalde hende Elly. Så smart at man kan opkalde avl efter både Elvis og Dolly i ét navn.

Men det her indlæg handler vist mest af alt om, at der ikke sker alverden i Forstaden. Nu må sommerferie gerne snart indfinde sig med noget ro og nogle nætter hvor ingen hyler eller skider. Vi har ikke nogen planer andet end at slå græsset regelmæssigt og spise frugterne af vores højbede.

8 kommentarer:

  1. Lyder som en go ide med græsset og frugterne:) Ret så smart med det der navn, hva';) Det er da grund til et barn mere, helt klart:) ha' en go' dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er supersmart med det navn. Du er velkommen til at bruge idéen.

      Slet
  2. Næste gang, I skal i IKEA, så sig lige til - så kan Hr. Forstad og HDD få tunnelsyn sammen og nervesammenbrudde den i fællesskab i caféteriet. :-)

    Jeg hepper på nul sygdom og snarlig sommerferie til jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen så synes jeg klart vi skal lave en aftale en gang i august, hvor vi skal købe nogle kommoder til Sveskens værelse.

      Slet
  3. Sommerferie og glade, ikke-skidende børn din vej! Og hey; det regner ikke over forstaden lige nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, så sender jeg en time søvn mere om morgen tilbage igen.

      Slet
  4. Jeres sommerferieplaner, lyder som vores - skønt !

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er vist også lidt hus, der skal sættes i stand på den her side af vejen. Men jeg forsøger at ikke bliver alt for stresset mens der er ferie.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...