kontorkejser

Jeg arbejder et meget lille sted og er den eneste ud over deltidsbogholderen, der får løn. Alle andre arbejder frivilligt, deres arbejdsplads er derfor som regel i deres hjem og det arbejde de udfører er efter behov, evner og lyst. Med andre ord så er jeg den primære person på kontoret.

Det forpligter jo en del at være den eneste, men det har også sine fordele. Nemlig at alle de systemer man laver, bare skal være logiske for én selv. Jeg har mange systemer, og jeg kan snildt finde rundt i dem alle sammen. Nogen af dem har jeg arvet (og forbedret) fra hende, der var alene på kontoret før mig, andre har jeg opfundet, som jeg fik brug for dem.
Jeg har forsøgt for min egen skyld at være systematisk, det ligger bare ikke rigtig til min natur og min klæbehjerne er i virkeligheden nok nøglen til, at jeg har nogenlunde fornemmelse af, hvad der ligger hvor.

Nu skal jeg jo på barsel, og derfor skal jeg have forklaret alle minisystemerne til hende, der skal passe biksen, mens jeg passer Alfen. Det er ikke så nemt. Det er heller ikke så nemt at hun stille spørgsmåltegn ved mine systemer og (u)vaner, for hvordan forklarer man lige, at man kører med tre forskellige kalendre, som bliver opdateret med forskellige oplysninger. Hvorhenne er rigmeligheden i at eks. pressemeddelelser kun kan udformes efter, de helt bestemte parametre jeg synes om og hvorfor i alverden ligger den samme sagstype i flere forskellig filmapper?

Jeg kan afsløre, at jeg nok er blevet en anelse regid af at være alene på den måde. Og at graviditetshormonerne og trætheden ikke ligefrem får mig til at ose af overskud og medgørlighed. Heldigvis er hun sød, hende afløseren. Hun er også ganske godt fagligt kvalificeret til jobbets kerneområder, så vi kan nøjes med at fokusere på, at få hende til at finde logik i alle mine hjemmedyrkede systemer. Ønsk os held og lykke, vi har brug for det.

Fik jeg sagt, at der kun er 7 arbejdsdage tilbage til jeg skal på barsel. Hip hip hurra!