Forjættede januar

Sådan en omgang fuldfed julemad er altid en god for lysten til råkost og let dampede grønsager. Som sædvanlig tror jeg på projektet om at have en salat eller råkost på bordet hver aften. Vi spiser  uhyggeligt meget kogt mad, som Svesken ikke skal tygge alt for meget på. Så der er ret meget plads til forbedringer over på råkostfronten.

Dansk Supermarked ved at min slags findes og køber taktisk ind. Derfor havde Netto en discountudgave af et elektrisk råkostjern, vi tidligere har kigget lidt på. Hr. F medbragte vidunderet fra sin søndagstur i den lokale butik og jeg kastede mig straks over sagen.

Men altså jeg er IKKE imponeret. Uhyret kan ikke komme i opvaskemaskinen. Altså jeg er med på at den del med ledningen ikke er smart at hive i opvaskeren, men altså plastik og rivedelene burde efter min opfattelse kunne tåle den slags.
Tændknappen skal holdes nede, mens der snittes, hvilket kun efterlader en hånd til at arbejde med og sidst med ikke mindst er riverne ikke særligt skarpe, eller også er motoren ikke særlig god. I hvertfald kræver det både en del kræfter og koncentration at rive gulerødder. Og nu er gulerødder ret nemme at rive på det sædvanlige analog rivejern.
De første dårlige erfaringer med gulerødder stoppede mig ikke i at forsøge at rive noget hvidkål. Jeg har en gang prøvet det i en rigtig food processor af den slags Gertrud Sand gerne vil have. Den kunne snitte et kålhoved i lækre, tynde, sprøde skiver i et snuptag. Det kan fejlkøbet ikke. Fejlkøbet kan faktisk ikke engang skære et lille tilpasset kålstykke i mindre stykker. Jeg er skuffet. Ikke mindst er den naive helseudgave af mig gevaldigt skuffet. Nu skulle vi jo lige til at spise os smukke og spændstige i kål.

Så hvis jeg bare bliver ved med at være flæsket og kun spise ting der er kogt. Så er det klart fejlkøbets skyld, og ikke min dårlige rygrad.