Uden afbrydelser

Hr. F har været så sød at hive ællingerne med til Fødeøen og efterladt mig alene hjemme i intet mindre end 1,5 døgn. Jeg kan seriøst ikke huske, hvornår jeg sidst var alene. Ikke engang toilettet er helligt for de små, når de vil et eller andet NU.

Jeg har haft en alen lang to do liste med praktisk opgaver og har fået vasket tøj, vasket op, støvsuget, slået græs, ordnet på et værelse, skiftet sengetøj, lavet madplan/købt ind, gravet lidt i forhaven, olieret spisebord og flyttet ret meget fældet træ ude i haven. Hvad jeg ikke har nået, er at lave tegninger til vores nye køkkenbord. Det er ret fatalt, fordi opvaskemaskinen ind til videre står nede i vores kælder i stedet for i køkkenet pga. lav bordhøje og for kort skabsdybe. Det var ikke fordi jeg ikke ville, desværre har sketchup besluttet at slette sig selv fra min computer (til trods for, at jeg havde down loadet free version) og jeg kan ikke finde en eneste lineal i flyttekasserne i kælderen. Først blev jeg helt stram i betrækket og så gik gassen af ballonen.

Men selv om jeg ikke fik løst den livvigtige opvaskemaskineopgave, fik jeg gjort en masse i mit eget tempo, uden at blive afbrudt og uden at have dårlig samvittighed over at sige: 'Vent lige lidt, jeg skal lige ... (indsæt selv pligt)'. Det er lykken at have børn, men det er altså også lykken at savne dem lidt engang imellem (ikke at jeg helt er nået til at savne dem endnu). Mest af alt er det ret fantastisk at mærke, at jeg er andet end den mor-skal, der har vokset sig ret tyk på mig over de sidste par år. Jeg er (åbentbart) også et havemenneske, en sushielsker og en der gode kan lide rene gulvet og ditto værelser.

Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal jeg have migtid. Der bliver det udenlands, da nogle af mine studiekammerater har inviteret på arkitekturtur. Det bliver en forlænget weekend i efteråret med dejlige damer, smukke huse og lækkert mad!