søndag den 8. april 2012

Sød, glad og rap

Ud over Berlin, har påsken også budt på tur til Fødeøen. Det er altid hyggeligt, denne gang var jeg endda så heldig, at jeg fik barnefri til at shoppe med min søster. Min søster er ti år ældre end mig, uddannet inden for noget med mennesker og i besiddelse af en smag, der er helt anderledes end min.
Min drømmegardarobe indeholder klassiske, enkelte ting med delikate detaljer i farverne sort, grå og navy (at jeg faktisk ikke ejer min drømmegardrobe, snakker vi ikke om) . Min søsters drømmegardarobe indeholder, det hun selv beskriver som sød, glad og rapt (det meste vil jeg nok beskrive som grimt, hæsligt og uskønt). Shoppingturen gik primært forbi div tøjbutikker, hvor den ene babylyseblå eller æggehvide beklædnigsgestand efter den anden blev hold op foran mig, med en kommentar om, at den vel nok var sød.
Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg ikke kom hjem med noget af det hun forslog, og at min avation mod 'søde' tøjstykker med lidt grov blonde eller eller et frisk broderi ikke blev mindre?

1 kommentar:

  1. Er det ikke kun små piger og midaldrende kvinder, der insisterer på at kalde sig piger, der klæder sig sødt? Jeg vil i hvert fald heller ikke være sød at se på. Jeg vil være smart, chick, klassisk, edgy og alt mulig andet helst i silke og uld. Min søster vil bare være klædt på, så vi er også meget forskellige.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...