torsdag den 19. juni 2014

Fru Forstad = En teenager

Den sidste tids fravær på bloggen skyldes ikke (kun) syge børn, massive mængder vasketøj og opvask. Hr. Forstade tog, sammen med alle andre smarte mennesker, til NorthSide sidste weekend og efterlod mig alene med to ællinger, hvoraf den ene mente, at det var en god lejlighed til at kaste op over alt. Jeg var lidt presset og lidt træt, og undre mig til stadighed over, at der findes enlige forældre der overlever.

Men når sandheden skal frem, så er det der i virkeligheden, har taget min tid er en TV-serie jeg er faldet i. Jeg har endelig fundet mit teenage-selv frem og er i den grad forliebt i en af hovedpersonerne. Det er så her, jeg ville ønske, at jeg kunne skrive noget om at det er en kvalitets-serie og at min nye kærlighed hører til over i det begavede og velstimulerede segment. Men altså, det er en elendig Tv-serie, som mest af alt kan beskrives som et romanblad i serieform, og ham jeg er faldet for er en skruffy cowboy med flotte mavemuskler og helt utroligt godt game. Lige nu har vi dog krise mig og cowboy’den, for han er ikke helt fin i kanten og mit hjerte gør frygteligt ondt. Derfor kan I nok forstå, at jeg er nød til at se flere afsnit hver dag, så vi kan blive gode igen og at jeg ikke længere skal have det som en Take That fan ved gruppens opløsning.

Hr. F vender, forståeligt nok, det hvide ud af øjnene og sukker højlydt, når jeg sætter mig til rette med computeren. Heldigvis kan han distraheres med noget fodbold i TV. Ikke fordi han er sådan en klassisk fodbolddreng, mere fordi han godt kan blive begejstret over noget heftigt slutrundespil, der inkluderer straffespark, dårligere dommere og alt muligt andet lir.

5 kommentarer:

  1. Hehe. Det lyder da skønt med sådan en cowboy!

    Jeg tror, jeg gik fra 0-100 på voksenbarometeret i dag, da jeg stod foran komiteen som afgangsvejleder. Det var vildt nok... I morgen tror jeg, jeg vil være teenager igen ;-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, jeg kunne da lige tro om. Der blev ingen teenage-dag til mig i dag. Mere sådan en 'meget-træt-voksen-mor-til-to-syge-børn' dag....

      Slet
    2. Du er så sej Maj.

      Jeg har også haft et par dage som syg mor til sygt barn. Fanme godt jeg havde min cowboy til at holde mig med selskab.

      Slet
  2. Jeg har stadig ikke fundet en, der kan matche 90'ernes hotshot Dylan Mckay <3

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså Dylan er også intens på en måde som cowboyen slet ikke kan leve op til.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...