Vi har tilbragt påsken i barndomshjemmet. I vundueskarmen ligger en konkylie.
Den lille stod længe og holdt den op til øret og drejede den rundt i hånden. Stirrede på den, op til øret igen. Så kom spørgsmålet: 'Hvor er vandet? Det kommer ikke ud, jeg kan høre det'
Den store brugte også lang tid på at undersøge konkylien. Mærke den i sine fingre. Beundre den. Til sidst spurgte hun: 'Morfar, har du fundet konkylien på stranden?'. Det er en logisk spørgsmål.
Det logiske svar, hvis man kender min far er: 'Nej, jeg har spist den på en restaurant.'
På alle måde upsummerer samtalerne, hvordan de tre mennesker ser verden.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
tirsdag den 29. marts 2016
fredag den 4. marts 2016
Energiens Bermudatrekant
Jeg har lidt ondt af mig selv i øjeblikket. Alfen sover (stadig) rigtigt dårligt, og det holder mig vågen, fordi jeg på et eller andet tidspunkt i løbet af en nat med for lidt søvn kapitulerer og lader ham sove sammen med mig. Han synes, det er dejligt. Jeg kunne ligeså godt forsøge at sove i en bilvask mellem de der børste, der roterer.
For at gøre ondt værre kæmper jeg også med ondt i ryggen. Det har været frem og tilbage i lang tid og pt. er det ikke spor godt. Det gør ondt at stå, sidder og det duer heller ikke rigtigt at cykle. Jeg har svært ved at finde en stilling at sove i og bliver så vækket af grillkyllingen alt for tidligt, når det så er lykkedes mig at falde i søvn.
Samtidig er jeg i gang med en krævende opgave på arbejde og et rigtigt spændende kursus, der fylder mig op til randen med informationer og ny viden.
Hvis du ser et ynkeligt spøgelse i Forstaden, så er det bare mig, der forsøger at finde min seng.
For at gøre ondt værre kæmper jeg også med ondt i ryggen. Det har været frem og tilbage i lang tid og pt. er det ikke spor godt. Det gør ondt at stå, sidder og det duer heller ikke rigtigt at cykle. Jeg har svært ved at finde en stilling at sove i og bliver så vækket af grillkyllingen alt for tidligt, når det så er lykkedes mig at falde i søvn.
Samtidig er jeg i gang med en krævende opgave på arbejde og et rigtigt spændende kursus, der fylder mig op til randen med informationer og ny viden.
Hvis du ser et ynkeligt spøgelse i Forstaden, så er det bare mig, der forsøger at finde min seng.
søndag den 28. februar 2016
HIP HIP HURRA
Sidste lørdag havde Alfen fødselsdag. Han blev fem år, i hvertfald hvis man spørger ham. Hvis man kigger på fødselsattesten er det tre år, der er korrekt.
Begge unger vågnede ved fem tiden og var helt klar til at stå op og fejre fødselsdag. Det var der sjovt nok ingen forældre, der var friske på. Det lykkes os at trække den til syv inden vi kapitulerede og sang fødselsdagssang og delte de første gaver ud.
Gæsterne kom til frokost og havde så mange gaver med, at der vittigligt ikke er noget tilbage på Alfens ønskeliste. Altså bortset fra Nerfgeværer, som skrappe mor her siger, at han ikke er gammel nok til endnu.
Han brugte dagen på at sole sig i opmærksomheden og lege med alle sine nye gaver. Både racerbilbanen, Hulken, Captain America, walkie talkier, skattekiste, play doug, gravkoen og iron man dragten var sving det meste af dagen.
De sidste gæster gik, da den første sang var blevet sunget i MGP. Vi så hele festen med dynerne i stuen og for forældrenes vedkommende en lille håb om, at ællingerne ville gå kolde inden det sluttede. Men de var alt for vågne til at sove, eller lige præcis så vågne, at de ikke faldt i søvn. Til gengæld var de trætte nok til at være totalt ukoncentrede. I stedet for at slappe af brugte de det velkendte 'jeg lopper rundt over alt for ikke at falde i søvn'-trick. Så der var unger i gardinerne, da MGP sluttede.
Fødselsdagen var så stor en succes, at Alfen brugte det meste af søndagen på at græder over, at det ikke længere var hans fødselsdag. Han har troligt spurgt flere gange hver dag siden, hvornår han mon har fødselsdag igen. Han tager det ikke pænt, når vi forklarer, at der går lang tid inden han skal fejres igen.
Begge unger vågnede ved fem tiden og var helt klar til at stå op og fejre fødselsdag. Det var der sjovt nok ingen forældre, der var friske på. Det lykkes os at trække den til syv inden vi kapitulerede og sang fødselsdagssang og delte de første gaver ud.
Gæsterne kom til frokost og havde så mange gaver med, at der vittigligt ikke er noget tilbage på Alfens ønskeliste. Altså bortset fra Nerfgeværer, som skrappe mor her siger, at han ikke er gammel nok til endnu.
Han brugte dagen på at sole sig i opmærksomheden og lege med alle sine nye gaver. Både racerbilbanen, Hulken, Captain America, walkie talkier, skattekiste, play doug, gravkoen og iron man dragten var sving det meste af dagen.
De sidste gæster gik, da den første sang var blevet sunget i MGP. Vi så hele festen med dynerne i stuen og for forældrenes vedkommende en lille håb om, at ællingerne ville gå kolde inden det sluttede. Men de var alt for vågne til at sove, eller lige præcis så vågne, at de ikke faldt i søvn. Til gengæld var de trætte nok til at være totalt ukoncentrede. I stedet for at slappe af brugte de det velkendte 'jeg lopper rundt over alt for ikke at falde i søvn'-trick. Så der var unger i gardinerne, da MGP sluttede.
Fødselsdagen var så stor en succes, at Alfen brugte det meste af søndagen på at græder over, at det ikke længere var hans fødselsdag. Han har troligt spurgt flere gange hver dag siden, hvornår han mon har fødselsdag igen. Han tager det ikke pænt, når vi forklarer, at der går lang tid inden han skal fejres igen.
søndag den 14. februar 2016
10 ting #1
Siden sidst har vi:
- Holdt fastelavn med de andre familie fra vejen. Jeg dumpede hårdt som mommy of the year, da jeg lagde alkohol i voksentønden, glemte at tage fotos af børnene og klædte mig ud som Hitler. Han var den eneste udklædning jeg kunne klare med eyeliner.
- Sagt farvel til farmor. Hun er nu flyttet ud af TV-stuen og over i sin egen lejlighed i Forstaden.
- Flyttet romaskinen op i stuen i håb om at blive mere fit og en anelse slankere begge to.
- Sort set ikke set hinanden, fordi der har stået kurser og arbejde i store mængder på menuen. 'Når min mor kommer hjem, så er min far lige gået. Når min far kommer hjem så sover min mor.
- Planlagt en 3 års fødselsdag. Alfen bliver 3 på lørdag, det eneste han ønsker sig er en racebilbane og alt med fjernstyringer. plus ALT med spiderman og lynet macqueen.
- Købt kaktusser. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at have dem, de er frygtelig feng shui. Men de er jo også fantastisk moderne og hvem vil ikke gerne være moderne.
- Været syge på skift. Mest mig og ællingerne, og ikke noget alvorligt bare virkelig meget hoste, af den slags, der fortsætter om natten.
- Bygget store togbaner. Jeg elsker virkelig vores togbaner, men jeg drømme stadig om flere skinner og ringremisen.
- Binge set serie Drop Dead Diva. Ok det er kun mig, og jeg har kun igennem de første to sæsoner. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var en virkelig god serie, som man bliver klogere og dybt berørt af. Men det er mest af alt en meget lang udgave 'Legally Blond' og 'Just like heaven'. Men når man nu elsker den slags, så er det jo ret dejligt med en helt serie med mange sæsoner i.
- Brug hele dagen i dag på at sove på skift. Fordi der har været underskud af søvn i de sidste mage uger.
- Holdt fastelavn med de andre familie fra vejen. Jeg dumpede hårdt som mommy of the year, da jeg lagde alkohol i voksentønden, glemte at tage fotos af børnene og klædte mig ud som Hitler. Han var den eneste udklædning jeg kunne klare med eyeliner.
- Sagt farvel til farmor. Hun er nu flyttet ud af TV-stuen og over i sin egen lejlighed i Forstaden.
- Flyttet romaskinen op i stuen i håb om at blive mere fit og en anelse slankere begge to.
- Sort set ikke set hinanden, fordi der har stået kurser og arbejde i store mængder på menuen. 'Når min mor kommer hjem, så er min far lige gået. Når min far kommer hjem så sover min mor.
- Planlagt en 3 års fødselsdag. Alfen bliver 3 på lørdag, det eneste han ønsker sig er en racebilbane og alt med fjernstyringer. plus ALT med spiderman og lynet macqueen.
- Købt kaktusser. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at have dem, de er frygtelig feng shui. Men de er jo også fantastisk moderne og hvem vil ikke gerne være moderne.
- Været syge på skift. Mest mig og ællingerne, og ikke noget alvorligt bare virkelig meget hoste, af den slags, der fortsætter om natten.
- Bygget store togbaner. Jeg elsker virkelig vores togbaner, men jeg drømme stadig om flere skinner og ringremisen.
- Binge set serie Drop Dead Diva. Ok det er kun mig, og jeg har kun igennem de første to sæsoner. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var en virkelig god serie, som man bliver klogere og dybt berørt af. Men det er mest af alt en meget lang udgave 'Legally Blond' og 'Just like heaven'. Men når man nu elsker den slags, så er det jo ret dejligt med en helt serie med mange sæsoner i.
- Brug hele dagen i dag på at sove på skift. Fordi der har været underskud af søvn i de sidste mage uger.
mandag den 1. februar 2016
Gode venner og dårlige venner
I dag har en af mine veninder fødselsdag. Eller kan man overhovedet kalde det en veninde, når vi ikke ses længere? Det var ellers kærlighed ved første blik, da vi i sin tid så på hinanden gennem et klasselokale i Barndomsbyen.
Vi sad ved siden af hinanden det år, hvor jeg lærte at sy franske sømme og konstruere mønstre. Det var fantastisk. Året efter startede jeg på mit studie i Jylland og hun blev i Barndomsbyen. Og så gled kontakten ligeså stille ud. Vi har set hinanden et par gange på de sidste ti år, men det er ikke rigtigt blevet holdt ved lige.
Familiekviksandet har hevet mig så meget ned, at det i det hele taget er svært at fastholde venskaber. Det er ikke sjældent, at jeg en måned i forvejen planlægger gåture, madklubber eller dansetimer for så at opdage tre dage før, at der er overarbejde, syge børn eller for dårlig søvn i for lang tid, til at det kan lade sig gøre at være andet end en sofakartoffel, der der laver røvmærker i sofaen.
Det er træls, at der ikke er overskud til at prioritere alt det, som gør det hele meget sjovere. Selv om jeg ikke ser min veninde mere, så tænker jeg på hende, når det er hendes fødselsdag og mindes hendes 18 års, hvor vi festede igennem på det lokale diskotek med det sidste blad i vores trekløver. Vi pjækkede fra skole dagen efter og spiste pandekager og drak kakao i heftige mængder.
Jeg tænker også på hende i dagene op til jul, hvor jeg ved hun har det svært, fordi det minder hende om en tæt veninde, vi mistede alt for tidligt. Jeg tænker på hende, når jeg hører en bestemt sang i radioen, når jeg går forbi en bestemt guldsmed på Christians Havn og selvfølgelig
når hun dukker op i mit facebookfeed. Men jeg skriver ikke, for der er sgu for lidt venskab at klemme ud af mig til, at det giver mening at forsøge at genoplive et, der allerede er ebbet ud.
Nogen gange varer de største kærligheder ikke længst tid.
Vi sad ved siden af hinanden det år, hvor jeg lærte at sy franske sømme og konstruere mønstre. Det var fantastisk. Året efter startede jeg på mit studie i Jylland og hun blev i Barndomsbyen. Og så gled kontakten ligeså stille ud. Vi har set hinanden et par gange på de sidste ti år, men det er ikke rigtigt blevet holdt ved lige.
Familiekviksandet har hevet mig så meget ned, at det i det hele taget er svært at fastholde venskaber. Det er ikke sjældent, at jeg en måned i forvejen planlægger gåture, madklubber eller dansetimer for så at opdage tre dage før, at der er overarbejde, syge børn eller for dårlig søvn i for lang tid, til at det kan lade sig gøre at være andet end en sofakartoffel, der der laver røvmærker i sofaen.
Det er træls, at der ikke er overskud til at prioritere alt det, som gør det hele meget sjovere. Selv om jeg ikke ser min veninde mere, så tænker jeg på hende, når det er hendes fødselsdag og mindes hendes 18 års, hvor vi festede igennem på det lokale diskotek med det sidste blad i vores trekløver. Vi pjækkede fra skole dagen efter og spiste pandekager og drak kakao i heftige mængder.
Jeg tænker også på hende i dagene op til jul, hvor jeg ved hun har det svært, fordi det minder hende om en tæt veninde, vi mistede alt for tidligt. Jeg tænker på hende, når jeg hører en bestemt sang i radioen, når jeg går forbi en bestemt guldsmed på Christians Havn og selvfølgelig
når hun dukker op i mit facebookfeed. Men jeg skriver ikke, for der er sgu for lidt venskab at klemme ud af mig til, at det giver mening at forsøge at genoplive et, der allerede er ebbet ud.
Nogen gange varer de største kærligheder ikke længst tid.
onsdag den 27. januar 2016
Adrenalin tur/retur
Det er ikke tit de ringer fra børnehaven. I dag ringede de. Først til mig, som ikke tog telefonen, så til Hr. F, der tog den og fik besked om, at ællingerne var stødt sammen på cykel og at lille havde slået sin arm.
Så ringede han til farmor, der ikke tog telefonen.
Så ringeden han til mig, der ikke tog telefonen.
Så ringede jeg til ham, og fik at vide, at lille have slået armen.
Så ringede jeg til børnehaven og fik at vide: 'Der er noget galt med den arm!' (Ca. her ramte mit adrenalinniveau loftet og min PMS-grådlabilitet, blev sat på en hård prøve!)
Så ringede jeg til Hr. F, der havde snakket med farmor.
Så ringede jeg til farmor og aftalte, at hun hentede mig på stationen, og at vi sammen kørte til børnehaven.
Over i børnehaven sad en svedig lille hos en af de voksne og var iført sut og slap arm. Det er ikke særlig tit, at han sidde helt stille. Slet ikke i børnehaven, som han stadig opfatter som en slags tivoli fyldt med forlystelser.
Efter flere telefonopkald fik vi en aftale hos egen læge, der bor på den anden side af vejen. Alfens brød ud i gråd, da det gik op for ham, at han skulle til lægen. 'For jeg vil ikke stikkes!'. Lægen var super og kunne efter grundig undersøgelse konstatere, at det var noget i albuen, der var gået af led og det var smuttet på plads igen, da han tog blusen af. Han blev belønnet med en snurretop og to chokoladekugler fra min taske, og var faktisk ret godt tilfreds med egen indsats.
Jeg var lettet over, at vi ikke skulle forbi skadetuen og 8-10 uger i gips. Også selv om vi mødte en ret sej dreng i venteværelset, der havde en flot gipsarm.
Vel hjemme kunne humøret løftes med et karbad inkl. nyindkøbte badeænder og et stor plaster nederest på armen. Han sluttede dagen med ipad i vanelig afslappet efterskolestil med lange underbukser, uklippet hår og swaeter.
Så ringede han til farmor, der ikke tog telefonen.
Så ringeden han til mig, der ikke tog telefonen.
Så ringede jeg til ham, og fik at vide, at lille have slået armen.
Så ringede jeg til børnehaven og fik at vide: 'Der er noget galt med den arm!' (Ca. her ramte mit adrenalinniveau loftet og min PMS-grådlabilitet, blev sat på en hård prøve!)
Så ringede jeg til Hr. F, der havde snakket med farmor.
Så ringede jeg til farmor og aftalte, at hun hentede mig på stationen, og at vi sammen kørte til børnehaven.
Over i børnehaven sad en svedig lille hos en af de voksne og var iført sut og slap arm. Det er ikke særlig tit, at han sidde helt stille. Slet ikke i børnehaven, som han stadig opfatter som en slags tivoli fyldt med forlystelser.
Efter flere telefonopkald fik vi en aftale hos egen læge, der bor på den anden side af vejen. Alfens brød ud i gråd, da det gik op for ham, at han skulle til lægen. 'For jeg vil ikke stikkes!'. Lægen var super og kunne efter grundig undersøgelse konstatere, at det var noget i albuen, der var gået af led og det var smuttet på plads igen, da han tog blusen af. Han blev belønnet med en snurretop og to chokoladekugler fra min taske, og var faktisk ret godt tilfreds med egen indsats.
Jeg var lettet over, at vi ikke skulle forbi skadetuen og 8-10 uger i gips. Også selv om vi mødte en ret sej dreng i venteværelset, der havde en flot gipsarm.
Vel hjemme kunne humøret løftes med et karbad inkl. nyindkøbte badeænder og et stor plaster nederest på armen. Han sluttede dagen med ipad i vanelig afslappet efterskolestil med lange underbukser, uklippet hår og swaeter.
tirsdag den 19. januar 2016
Studeikreds
Jeg har mega optur, jeg har nemlig startet en fagstudiekreds. Eller jeg har sammen med en (næsten-)kollega inviteret nogle kloge hoveder til at deltage i en studiekreds og der er allerede tikket ja'er ind.
Man kunne mene, at det er lidt tosset, at jeg sådan glæder mig til studiekreds, eftersom jeg ikke er nogen særlig god læser. Jeg har en reol fyldt af faglitteratur, jeg aldrig rigtigt er kommet igennem og den trofaste insta-følger vil vide, at lægeromaner hører til blandt den litteratur, jeg læser mest af.
Der er bare det ved det, at jeg elsker at diskutere fag, særligt i uformelle forsamlinger, hvor det er muligt at prøve en mening af og blive klogere imens jeg gør det. Jeg ved ikke,
om det er sådan i alle brancher, men når jeg er til åbne forelæsninger, er folk for mange og høflige til, at der kommer en reel og lærerig diskussion ud af spørgerrunden.
Der er selvfølgelig altid den ældre, veletablerede mand, der stiller et spørgsmål, der mest af alt handler om, det svar han også giver. Og måske en enkelt modig studerende, der tør at stille et afklarende spørgsmål, men en diskussion, hvor der udveksles og afprøves meninger kommer der virkelig sjældent.
Jeg higer efter det. Jeg higer efter et forum, hvor der er mulighed for at vender forskellige synspunkter, drøfte for og imod og måske oven i købet bliver klogere på mit fag og de omkringliggende emner samtidig. Så nu står den altså på fag-studiekreds i fritiden.
... ja selvfølgelig skal vi også spise tapas og drikke latter.
Man kunne mene, at det er lidt tosset, at jeg sådan glæder mig til studiekreds, eftersom jeg ikke er nogen særlig god læser. Jeg har en reol fyldt af faglitteratur, jeg aldrig rigtigt er kommet igennem og den trofaste insta-følger vil vide, at lægeromaner hører til blandt den litteratur, jeg læser mest af.
Der er bare det ved det, at jeg elsker at diskutere fag, særligt i uformelle forsamlinger, hvor det er muligt at prøve en mening af og blive klogere imens jeg gør det. Jeg ved ikke,
om det er sådan i alle brancher, men når jeg er til åbne forelæsninger, er folk for mange og høflige til, at der kommer en reel og lærerig diskussion ud af spørgerrunden.
Der er selvfølgelig altid den ældre, veletablerede mand, der stiller et spørgsmål, der mest af alt handler om, det svar han også giver. Og måske en enkelt modig studerende, der tør at stille et afklarende spørgsmål, men en diskussion, hvor der udveksles og afprøves meninger kommer der virkelig sjældent.
Jeg higer efter det. Jeg higer efter et forum, hvor der er mulighed for at vender forskellige synspunkter, drøfte for og imod og måske oven i købet bliver klogere på mit fag og de omkringliggende emner samtidig. Så nu står den altså på fag-studiekreds i fritiden.
... ja selvfølgelig skal vi også spise tapas og drikke latter.
tirsdag den 12. januar 2016
Familiesammenføring
Overskriften kunne foranlede læseren til at tro, at jeg mener noget politisk om de mange flygtninge og asylansøgerer, der i øjeblikket kommer her til landet. Det gør jeg også, men det er ikke velargumenteret og underbygget nok til, at jeg er klar til at dele det med jer. Måske senere.
Det er faktisk bare familien Forstad, der er blevet familiesammenført. Farmor er flytte fra Barndomsbyen til Forstaden. Hun har rykket teltpælene op, solgt huset og købt sig en lejlighed en lille kilometer væk fra enfamiliehuset. Så nu har vi endelig noget netværk i nærheden. Vi glæder os over, at ællingerne får en ekstra fortrolig voksen, der kan være en del af hverdagen.
Jeg kan også klart se nogle fordele i, at have en frivillige babysitter tæt på. Jeg drømmer allerede nu om fast månedlig date med hr. F og at vi skal til fester sammen. Lige nu fester vi hver for sig, og det er altså lidt trist, at der ikke er så mange fælles oplevelser i kærestebanken, som der var før vi fik børn. Særligt, når man som mig, har en ret fantastisk dejlig kæreste.
Ællingerne er vilde med farmor. Hun gider at spille Uno til hænderne bløder, hun kan lokkes til chokoladeboller om eftermiddagen og lige nu camperer hun i stuen, så man kan få lov til at putte under en varm dyne, når forældrene drøner rundt og gør sig klar (eller sover længe og vil være i fred).
Hun er også god til legepladser og har eks. i modsætning til moren forstået, at de voksne kun må være med til boldspil, hvis de lader børnene vinde det hele, tage med hænder og råbe HELLE!, når der er ved at blive scoret.
Det bliver fantastisk med mere familie tæt på. Nu mangler vi bare lige, at alle de andre forstår Forstaden er Bomben og dropper ølivet, til fordel for at være i nærheden af os.
Det er faktisk bare familien Forstad, der er blevet familiesammenført. Farmor er flytte fra Barndomsbyen til Forstaden. Hun har rykket teltpælene op, solgt huset og købt sig en lejlighed en lille kilometer væk fra enfamiliehuset. Så nu har vi endelig noget netværk i nærheden. Vi glæder os over, at ællingerne får en ekstra fortrolig voksen, der kan være en del af hverdagen.
Jeg kan også klart se nogle fordele i, at have en frivillige babysitter tæt på. Jeg drømmer allerede nu om fast månedlig date med hr. F og at vi skal til fester sammen. Lige nu fester vi hver for sig, og det er altså lidt trist, at der ikke er så mange fælles oplevelser i kærestebanken, som der var før vi fik børn. Særligt, når man som mig, har en ret fantastisk dejlig kæreste.
Ællingerne er vilde med farmor. Hun gider at spille Uno til hænderne bløder, hun kan lokkes til chokoladeboller om eftermiddagen og lige nu camperer hun i stuen, så man kan få lov til at putte under en varm dyne, når forældrene drøner rundt og gør sig klar (eller sover længe og vil være i fred).
Hun er også god til legepladser og har eks. i modsætning til moren forstået, at de voksne kun må være med til boldspil, hvis de lader børnene vinde det hele, tage med hænder og råbe HELLE!, når der er ved at blive scoret.
Det bliver fantastisk med mere familie tæt på. Nu mangler vi bare lige, at alle de andre forstår Forstaden er Bomben og dropper ølivet, til fordel for at være i nærheden af os.
søndag den 10. januar 2016
10 tegn på at jeg er ved at blive voksen
# Når jeg kigger ud på snevejret og overvejer, om det er ved at være på tide at købe en vejrstation.
# Når jeg er begyndt at kunne lide porre. Helst blancerede og søbet ind i en sennepsvinegrette.
# Når mine blå mærker er lang tid om at forsvinde. Det er muligvis bare et tegn på, at jeg er ved at blive gammel.
# Når jeg spiser alle de forskelleige slags i Brigde blanding (der er vel ingen, der spiser rosinerne med chokolade?).
# ... og jeg drømmer om at gå til brigde med Hr. F.
# Når jeg muligvis har opgivet mine årelange forsagelse af blomster indenfor og har i skrivende stund to amaryllis stående i vindueskarmen.
# Når der er kommet gardiner op i min stue.
# Når jeg er gift med en der laver simrermad, marinader og gastrik.
# Når jeg stiller mine sko på skohylden og hænger min jakke på bøjle, når jeg kommer hjem.
# Når jeg er blevet nærig med min seng. Da jeg var ung, måtte man gerne sove (sove!) i den, hvis man var min ven/veninde/bekendt eller flink. Nu gider jeg kun at have Hr. F der.
Jeg ser sådan på det, at jeg ikke kan være helt voksen endnu, eftersom jeg har skamhørt Justin Biebers Purpose de sidste mange uger, og brugt store dele af weekenden på at gennemgå youtube efter videoer og interviews med ham. Så snakker vi ikke om, at jeg er bekymret for hans velbefindende på mormåden.
# Når jeg er begyndt at kunne lide porre. Helst blancerede og søbet ind i en sennepsvinegrette.
# Når mine blå mærker er lang tid om at forsvinde. Det er muligvis bare et tegn på, at jeg er ved at blive gammel.
# Når jeg spiser alle de forskelleige slags i Brigde blanding (der er vel ingen, der spiser rosinerne med chokolade?).
# ... og jeg drømmer om at gå til brigde med Hr. F.
# Når jeg muligvis har opgivet mine årelange forsagelse af blomster indenfor og har i skrivende stund to amaryllis stående i vindueskarmen.
# Når der er kommet gardiner op i min stue.
# Når jeg er gift med en der laver simrermad, marinader og gastrik.
# Når jeg stiller mine sko på skohylden og hænger min jakke på bøjle, når jeg kommer hjem.
# Når jeg er blevet nærig med min seng. Da jeg var ung, måtte man gerne sove (sove!) i den, hvis man var min ven/veninde/bekendt eller flink. Nu gider jeg kun at have Hr. F der.
Jeg ser sådan på det, at jeg ikke kan være helt voksen endnu, eftersom jeg har skamhørt Justin Biebers Purpose de sidste mange uger, og brugt store dele af weekenden på at gennemgå youtube efter videoer og interviews med ham. Så snakker vi ikke om, at jeg er bekymret for hans velbefindende på mormåden.
fredag den 8. januar 2016
Knurhår
Jeg mener ikke de nuttede knurhår, der sidder yderst på bedårende katte. Nej der er snak om nogle helt anderledes og mere skrækindjagende nogle af slagsen, der befinder sig i mit ansigt. Hvad fanden sker der lige for det?
Det er som om, min hage har besluttet sig for, at Julemanden er da boom og derfor på bedste stalkervis er i gang med at tilpasse sig hans look. Der vokser simpelthen fascinerende mange bløde, hvide og reflekterende hår i mit underansigt. Det er ikke sådan nogle enkeltstående, stride mandeskæg nogen, der er nemme lige at hapse med pincetten. Det er en et helt koralrev af bløde, lange hår, som er invaderet mig og vifter imødekommende i vinden.
Det er klart, at jeg ikke har tænkt mig at blive Forstadens svar på Chewbacca, så noget må der ske, men hvad? Er det voks, er det snore, pincetten der skal på overarbejde eller noget helt fjerde? Rygterne siger jo, at hvis man plukker ét træls hår, så kommer der 40 til begravelsen. Så tør jeg gå i gang med at udrydde børsterne, eller skal jeg håbe på, at det er vinterpels, som fælder sig selv, så snart det bliver forår? Under alle omstændigheder er jeg nok nød til at få monteret et spejl med noget fornuftigt lys her i enfamiliehuset, så kan jeg jo starte med at plukke mine øjenbryn. Det er på mange måde en mere overskuelig opgave.
Det er som om, min hage har besluttet sig for, at Julemanden er da boom og derfor på bedste stalkervis er i gang med at tilpasse sig hans look. Der vokser simpelthen fascinerende mange bløde, hvide og reflekterende hår i mit underansigt. Det er ikke sådan nogle enkeltstående, stride mandeskæg nogen, der er nemme lige at hapse med pincetten. Det er en et helt koralrev af bløde, lange hår, som er invaderet mig og vifter imødekommende i vinden.
Det er klart, at jeg ikke har tænkt mig at blive Forstadens svar på Chewbacca, så noget må der ske, men hvad? Er det voks, er det snore, pincetten der skal på overarbejde eller noget helt fjerde? Rygterne siger jo, at hvis man plukker ét træls hår, så kommer der 40 til begravelsen. Så tør jeg gå i gang med at udrydde børsterne, eller skal jeg håbe på, at det er vinterpels, som fælder sig selv, så snart det bliver forår? Under alle omstændigheder er jeg nok nød til at få monteret et spejl med noget fornuftigt lys her i enfamiliehuset, så kan jeg jo starte med at plukke mine øjenbryn. Det er på mange måde en mere overskuelig opgave.
onsdag den 6. januar 2016
Børnesorg
Svesken sørger, hun har mistet en veninde. Ikke på den dramatiske 'Jeg vil ikke være venner med dig mere'-måde, men på den definitive 'Vi flytter til Jylland'-måde. Selvom vi har vist det siden starten af december og forberedt os så godt, som man nu kan på den slags, så har det alligevel slået hårdt da virkeligheden begyndte i går og børnehaven manglede et gladt ansigt klar til sjov og løjer.
Jeg selv er ramt af usikkerhed på, hvordan vi bedst håndtere det. De, for det var hele familien, vi var venner med, kommer ikke til at være i vores hverdag længere. Og alt erfaring siger mig, at børn er så gode til at være til stede i nu'et, at de hurtigt er videre fra venskaber, der ikke bliver vedligeholdt. Men Svesken husker som en elefant, hun taler stadig om en anden ven, der ikke har gået i børnehaven i flere år, og de var ikke engang særligt tætte. Så hvad gør vi, forsøger at holde et langdistancevenskab ved lige i ferier og håber på, at pigerne snart når facebookalderen, hvor se kan følge med hos hinanden. Eller tager vi bare konsekvensen af de mange kilometer og stopper her uden af hænge fast i fortiden?
Jeg hælder lige nu til, at vi skal sige tak for et godt venskab og slutte her, men det føles bare virkelig trist og vinke farvel til dejlige mennesker på grund af dårlig logistik. Heldigvis kan beslutningen laves om, hvis det viser sig, at vi kan finde en god løsning til at bo i hver sin ende af landet og være veninder uden alt for meget savn.
Jeg selv er ramt af usikkerhed på, hvordan vi bedst håndtere det. De, for det var hele familien, vi var venner med, kommer ikke til at være i vores hverdag længere. Og alt erfaring siger mig, at børn er så gode til at være til stede i nu'et, at de hurtigt er videre fra venskaber, der ikke bliver vedligeholdt. Men Svesken husker som en elefant, hun taler stadig om en anden ven, der ikke har gået i børnehaven i flere år, og de var ikke engang særligt tætte. Så hvad gør vi, forsøger at holde et langdistancevenskab ved lige i ferier og håber på, at pigerne snart når facebookalderen, hvor se kan følge med hos hinanden. Eller tager vi bare konsekvensen af de mange kilometer og stopper her uden af hænge fast i fortiden?
Jeg hælder lige nu til, at vi skal sige tak for et godt venskab og slutte her, men det føles bare virkelig trist og vinke farvel til dejlige mennesker på grund af dårlig logistik. Heldigvis kan beslutningen laves om, hvis det viser sig, at vi kan finde en god løsning til at bo i hver sin ende af landet og være veninder uden alt for meget savn.
 |
| Sveskens bedste venner er heldigvis ikke flyttet nogen steder. |
mandag den 4. januar 2016
Store dreng - dårlig søvn
I dag skete det så, min baby startede i børnehave.
Han har ret beset ikke været en baby længe og tumlingestadiet var også nærmest væk inden, jeg nåede at få øje på det. Han har længe være en lille dreng, når jeg skulle sige det. En stor dreng, når han selv skulle med mindre, at han gerne vil bæres, så er han er ikke for fin til at bruge sætningen: 'Mig lille dreng Mor!' med armene stræk op mod mig og mundvigerne nedad.
Men i dag var han bare en stor dreng, der med meget tilfreds mine kunne få lov til at lægge sin første ægte madpakke i børnehavens køleskab og bagefter hjemmevandt sætte sig ved bordet og tegne nytårsraketter. Han har længe været nede i børnehaven, når de små i vuggeren sov lur og godt støttet af Svesken og hendes veninder, føler han sig på toppen af det hele. Jeg håber, at begejstringen fortsætter også når madpakker, ridderborge og lille-lego er blevet hverdag for ham.
Ligeså stor en dreng han er, når det kommer til børnehaven, ligeså babyargtig er han stadig i sin søvn. Jeg tror faktisk ikke, det er sket endnu, at han har sovet en hel nat uden at vække mig (eller Hr. F) for lige at få sutten, holde lidt i hånd eller sove i ske. Vi udfasede børnesammensovningen i efteråret i håb om, at alle fik mere søvn i egne senge. Indtil videre er det ikke en udbredt succes. Svesken har længe været rigtig god til at sove hele natten og det fortsatte også da hun kom i køjesengen, men efter en lang ferie med overnatning i flere forskellige senge, synes hun det er svært at være tilbage i overkøjen. Alfen fortsætter bare sin umanerlige dårlige sovestil og øffer rundt, så ingen rigtig får god søvn.
Jeg begriber faktisk ikke, hvordan familie med mange babyer og årevis af afbrudt nattesøvn ikke laver flere kollektive selvmord. Når jeg ser på billederne fra min telefon i dag, er de fleste af dem helt sorte og taget i soveværelser på et tidspunkt, hvor børnene burde sove eller jeg burde være vågen. Jeg havde en småbitter og sarkastiske kommentar til dem alle, men besluttede, at det alligevel var for tungt at starte hverdagen i det nye år, med en rasende søvnmangel update på de sociale medier. Selv dette blogindlæg er også forfattet i et mørkt rum med to ællinger, der har trykket 'Jeg nægter at sove, selv om jeg dødtræt'-knappen i bund. Den ene mere ked af det og træt end den anden, mig selv inklusiv.
Mit eneste nytårsforsæt for 2016 er at stoppe med at have ondt af mig selv. indtil videre går det ikke særligt godt, for på flere års afbrudt søvn og kroniske rygsmerter er der ikke så meget mere tilbage end en meget træt og arrig dame, der ønsker sig noget fred til at sove i, gerne et par uger.
Jeg læste for nyligt et interview med Adele, hun er citeret for at sige: 'Jeg tænkte, at det med at få børn var let. Alle har jo nogen, hvor svært kan det være?'. Det fremgår senere i interviewet, at det måske er en kende mere hårdt end hun havde forestillet sig det der med at være mor.
Jeg synes selv, jeg er god til at være mor. Men nu efter tre års afbrudt søvn er jeg vist et dårligt menneske.
Han har ret beset ikke været en baby længe og tumlingestadiet var også nærmest væk inden, jeg nåede at få øje på det. Han har længe være en lille dreng, når jeg skulle sige det. En stor dreng, når han selv skulle med mindre, at han gerne vil bæres, så er han er ikke for fin til at bruge sætningen: 'Mig lille dreng Mor!' med armene stræk op mod mig og mundvigerne nedad.
Men i dag var han bare en stor dreng, der med meget tilfreds mine kunne få lov til at lægge sin første ægte madpakke i børnehavens køleskab og bagefter hjemmevandt sætte sig ved bordet og tegne nytårsraketter. Han har længe været nede i børnehaven, når de små i vuggeren sov lur og godt støttet af Svesken og hendes veninder, føler han sig på toppen af det hele. Jeg håber, at begejstringen fortsætter også når madpakker, ridderborge og lille-lego er blevet hverdag for ham.
Ligeså stor en dreng han er, når det kommer til børnehaven, ligeså babyargtig er han stadig i sin søvn. Jeg tror faktisk ikke, det er sket endnu, at han har sovet en hel nat uden at vække mig (eller Hr. F) for lige at få sutten, holde lidt i hånd eller sove i ske. Vi udfasede børnesammensovningen i efteråret i håb om, at alle fik mere søvn i egne senge. Indtil videre er det ikke en udbredt succes. Svesken har længe været rigtig god til at sove hele natten og det fortsatte også da hun kom i køjesengen, men efter en lang ferie med overnatning i flere forskellige senge, synes hun det er svært at være tilbage i overkøjen. Alfen fortsætter bare sin umanerlige dårlige sovestil og øffer rundt, så ingen rigtig får god søvn.
 |
| Så hyggeligt så det ud, da de to vågnede i dobbeltsengen inden første dag i børnehaven. |
Jeg begriber faktisk ikke, hvordan familie med mange babyer og årevis af afbrudt nattesøvn ikke laver flere kollektive selvmord. Når jeg ser på billederne fra min telefon i dag, er de fleste af dem helt sorte og taget i soveværelser på et tidspunkt, hvor børnene burde sove eller jeg burde være vågen. Jeg havde en småbitter og sarkastiske kommentar til dem alle, men besluttede, at det alligevel var for tungt at starte hverdagen i det nye år, med en rasende søvnmangel update på de sociale medier. Selv dette blogindlæg er også forfattet i et mørkt rum med to ællinger, der har trykket 'Jeg nægter at sove, selv om jeg dødtræt'-knappen i bund. Den ene mere ked af det og træt end den anden, mig selv inklusiv.
Mit eneste nytårsforsæt for 2016 er at stoppe med at have ondt af mig selv. indtil videre går det ikke særligt godt, for på flere års afbrudt søvn og kroniske rygsmerter er der ikke så meget mere tilbage end en meget træt og arrig dame, der ønsker sig noget fred til at sove i, gerne et par uger.
Jeg læste for nyligt et interview med Adele, hun er citeret for at sige: 'Jeg tænkte, at det med at få børn var let. Alle har jo nogen, hvor svært kan det være?'. Det fremgår senere i interviewet, at det måske er en kende mere hårdt end hun havde forestillet sig det der med at være mor.
Jeg synes selv, jeg er god til at være mor. Men nu efter tre års afbrudt søvn er jeg vist et dårligt menneske.
søndag den 2. august 2015
Farvel ferie
I morgen går hverdagen i gang igen. Det bliver med fuld tryk fra starten og sikkert også med høj sol fra det øjeblik, jeg sætter mig i min kontorstol. Jeg skal være den første til at indrømme, at vores staycationen har været præget af hovedpine og byggerod. Og at jeg de fleste dage har haft lyst til at hyle i bare frustration over, hvor elendigt vejret har været og hvor træls, det er med alt indholdet fra køkkenet spredt ud i stuen mellem kugler, togbane og byggestøv.
Heldigvis har der været mange gode øjeblikke. Svesken synes, at Cirkus Summarum var feriens højdepunkt. Jeg bad hende lave en tegning af det bedste og hun tegnede et cirkustelt i røde og gule farver. Det fylder lidt mindre end en tommelfingernegl. Alfen er 100% sikker på, at det var Legoland. Hver eneste gang vi er stødt på en reklame for et sommerland o.lig., har han råbt: 'LEGOLAND!'
Mit bedste ferieøjeblik var i går aftes kl 20:15 da Hr. F lagde den sidste clickflise i køkkengulvet. Jeg kan godt sige jer, at det køkken bliver helt fantastisk. Vi skal bare lige have alle de sidste mange detaljer på plads. Lamper er f.eks. ikke verdens nemmeste. Der er også noget med nogle skabe og opbevaring. I første omgang er strategien at nøjes med at sætte de ting ind i køkkenet, som vi bruger hele tiden. Resten må opholde sig i viktualierummet i kælderen.
Jeg har også haft andre rigtig dejlige øjeblikke i den her ferie. Der har været biografbesøg, svømmehal, legepladser, strandture, sæbebobler, fødselsdag, Tour de France, familiebesøg, valmuer, pizzapicnic i haven, mange lure og sløve morgner. Vi har været helt nede i gear, så godt som det lader sig gøre, når der trods alt skulle være lidt fremgang i køkkenprojeketet.
Næste år bliver det helt sikkert ferie et sted uden for matriklen, helst med ret meget sol og meget få pligter.
Heldigvis har der været mange gode øjeblikke. Svesken synes, at Cirkus Summarum var feriens højdepunkt. Jeg bad hende lave en tegning af det bedste og hun tegnede et cirkustelt i røde og gule farver. Det fylder lidt mindre end en tommelfingernegl. Alfen er 100% sikker på, at det var Legoland. Hver eneste gang vi er stødt på en reklame for et sommerland o.lig., har han råbt: 'LEGOLAND!'
Mit bedste ferieøjeblik var i går aftes kl 20:15 da Hr. F lagde den sidste clickflise i køkkengulvet. Jeg kan godt sige jer, at det køkken bliver helt fantastisk. Vi skal bare lige have alle de sidste mange detaljer på plads. Lamper er f.eks. ikke verdens nemmeste. Der er også noget med nogle skabe og opbevaring. I første omgang er strategien at nøjes med at sætte de ting ind i køkkenet, som vi bruger hele tiden. Resten må opholde sig i viktualierummet i kælderen.
Jeg har også haft andre rigtig dejlige øjeblikke i den her ferie. Der har været biografbesøg, svømmehal, legepladser, strandture, sæbebobler, fødselsdag, Tour de France, familiebesøg, valmuer, pizzapicnic i haven, mange lure og sløve morgner. Vi har været helt nede i gear, så godt som det lader sig gøre, når der trods alt skulle være lidt fremgang i køkkenprojeketet.
Næste år bliver det helt sikkert ferie et sted uden for matriklen, helst med ret meget sol og meget få pligter.
torsdag den 30. juli 2015
Bordfodbold for begyndere
Efter et par dage med elendigt vejr, hæslig hovedpine og humør der passer dertil, kom smilene frem i dag sammen med solen. jeg fik slæbt ællingerne på legepladsen, hvor vi holdt picnic sammen med næsten-naboerne. Vi havde alle godt af lidt luft og det er altså hyggeligt at tage afsted med nogen man kender. Især når det inkluderer børn man kan lege med, legeonkel og tid til at snakke.
Der er bordfodbold på legepladsen i åbningstiden og Ællingerne var helt vilde med at spille. Eller Alfen ville helst kaste med bolden i stedet for at skyde til den med de små mænd og Svesken kunne ikke ramme og blev edder-hysterisk, hvis jeg scorede. Vi endte med et kompromis, hvor vi begge fik point for hvert mål, der blev scoret. Fair nok især fordi jeg var ret rusten og fik lavet en del selvmål. Mine bordfodbold-dage ligger tilbage på et tidspunkt, hvor jeg drak ret mange flere guldøl end jeg gør nu om dage. Når vi engang bliver færdig med køkkenet og når til kælderen, bliver vi altså nød til at have et bordfodbold-bord og en bar dernede.
Hvornår er man egenligt stor nok til bare at tabe i spil, som man er dårlig til? Jeg spiller ret meget for at vinde, og det gør Svesken også. Hun tager det ikke så pænt, når hun bliver slået i noget som helst. Faktisk er hun typen, der kan finde på at lukke et spil utide, hvis hun vurderer at hendes vinderchancer er for dårlige. Det synes jeg måske, hun er ved at være lidt for stor til, men jeg ved faktisk ikke hvordan, det sådan er helt generelt. Hvad siger I andre?
Der er bordfodbold på legepladsen i åbningstiden og Ællingerne var helt vilde med at spille. Eller Alfen ville helst kaste med bolden i stedet for at skyde til den med de små mænd og Svesken kunne ikke ramme og blev edder-hysterisk, hvis jeg scorede. Vi endte med et kompromis, hvor vi begge fik point for hvert mål, der blev scoret. Fair nok især fordi jeg var ret rusten og fik lavet en del selvmål. Mine bordfodbold-dage ligger tilbage på et tidspunkt, hvor jeg drak ret mange flere guldøl end jeg gør nu om dage. Når vi engang bliver færdig med køkkenet og når til kælderen, bliver vi altså nød til at have et bordfodbold-bord og en bar dernede.
Hvornår er man egenligt stor nok til bare at tabe i spil, som man er dårlig til? Jeg spiller ret meget for at vinde, og det gør Svesken også. Hun tager det ikke så pænt, når hun bliver slået i noget som helst. Faktisk er hun typen, der kan finde på at lukke et spil utide, hvis hun vurderer at hendes vinderchancer er for dårlige. Det synes jeg måske, hun er ved at være lidt for stor til, men jeg ved faktisk ikke hvordan, det sådan er helt generelt. Hvad siger I andre?
søndag den 26. juli 2015
Sommeregn
Vi har brugt dagen i dag på at læse bøger og bygge togbaner. Faste læser vil vide, at Alfen er stor fan er toge og togbaner. De fleste har nok også luret, at jeg synes det er en fest at bygge togbaner sammen med ham. Jeg eksperimenterer med at få bygget en avaceret bane, hvor toget har kørt hele banen i et logisk loop, inden det er tilbage ved start. Det er sværere end man skulle tro, hvis man bevæger sig videre fra 8-tallet.
Vi kan bruge mange timer med skinnerne, bedst af alt er Alfen, men også Svesken, kan lege længe med banen selv. En del af det, der er rigtigt sjovt ved vores bane, hvis jeg skal sige det selv, er at vi har skinner nok til at bygge store baner, men det stopper mig ikke i at ønsker os flere dele. Helt aktuel drømmer jeg om ringremise, stationen med højtaler, drejeskiver og færge med færgelejer ikke mindst. Et mine bedste barndomsminder er følelsen af hvordan færgen åbnede, når den blev sejlet på plads. Det var magisk!
Vi har også fejret min fødselsdag. Hr. F har flottet sig og købt den taske, jeg ønskede mig. Den er helt fantastisk og præcis som jeg drømte om. Svesken lavede en perleplade, efter snedigt at have spurgt, hvilke farver jeg bedst kan lide og Alfen har primært snakket om de gaver, han skal have, når det engang bliver hans fødselsdag.
Da køkkenet stadig befinder sig i undtagelsestilstand, drog vi på Staalvand for at spise aftensmad inkl. brun sovs. Vi var kommet præcis så langt væk hjemmefra, at det ikke gav mening at vende om, da det stod ned i lårtykke stråler. Da vi ankom til caféen, der ligger ca. 800 meter væk hjemmefra, var vi gennemblødte. Hr. F's jakke dryppede så meget fra knagen, at der var en semistor pyt under den inden vi overhovedet havde bestilt. Regnen stoppede selvfølgelig lige så pludseligt som den kom, i samme øjeblik vi var i tørvejr. Men regnen var alligevel helt fantastisk for den duftede af ægte sommer og lettede på lummerheden, der trods alt var her i Forstaden.
Hvis der er nogen på linjen, der ikke er helt tilfreds med vejret, vil jeg skyde skylde på dem her. Men egentlig er jeg ganske godt tilfreds, alt over 23 grader er spildt på mig. Jeg bliver bare varm, rød og hævet.
Vi kan bruge mange timer med skinnerne, bedst af alt er Alfen, men også Svesken, kan lege længe med banen selv. En del af det, der er rigtigt sjovt ved vores bane, hvis jeg skal sige det selv, er at vi har skinner nok til at bygge store baner, men det stopper mig ikke i at ønsker os flere dele. Helt aktuel drømmer jeg om ringremise, stationen med højtaler, drejeskiver og færge med færgelejer ikke mindst. Et mine bedste barndomsminder er følelsen af hvordan færgen åbnede, når den blev sejlet på plads. Det var magisk!
Vi har også fejret min fødselsdag. Hr. F har flottet sig og købt den taske, jeg ønskede mig. Den er helt fantastisk og præcis som jeg drømte om. Svesken lavede en perleplade, efter snedigt at have spurgt, hvilke farver jeg bedst kan lide og Alfen har primært snakket om de gaver, han skal have, når det engang bliver hans fødselsdag.
Da køkkenet stadig befinder sig i undtagelsestilstand, drog vi på Staalvand for at spise aftensmad inkl. brun sovs. Vi var kommet præcis så langt væk hjemmefra, at det ikke gav mening at vende om, da det stod ned i lårtykke stråler. Da vi ankom til caféen, der ligger ca. 800 meter væk hjemmefra, var vi gennemblødte. Hr. F's jakke dryppede så meget fra knagen, at der var en semistor pyt under den inden vi overhovedet havde bestilt. Regnen stoppede selvfølgelig lige så pludseligt som den kom, i samme øjeblik vi var i tørvejr. Men regnen var alligevel helt fantastisk for den duftede af ægte sommer og lettede på lummerheden, der trods alt var her i Forstaden.
Hvis der er nogen på linjen, der ikke er helt tilfreds med vejret, vil jeg skyde skylde på dem her. Men egentlig er jeg ganske godt tilfreds, alt over 23 grader er spildt på mig. Jeg bliver bare varm, rød og hævet.
lørdag den 25. juli 2015
Solskin i lommen
I dag har været sådan en dejlig dag.
Vi havde en helt perfekt sløv morgen med tid til at læse bøger, øver spil på ipaden og zen-agtige brusebade til de voksne.
Til frokost spændte vi ungerne i fast i cykeltraileren, stak dem resten af pizzarester fra i går og drog mod Zoologisk Museum. Eller Logisk Museum som ællingerne kalder det. Det er en ret fint museum med mange knappe af trykke på for en 2 årig og genkendelige og eksotisk dyr for den 4 årige.
Hr. F var også dybt betaget, men det var af en meget pædagogiske mor, der var i gang med at forklare Darwins teorier for sin 7 årige.
Da vi var færdige der, rundede vi lige Famlieboden til den obligatoriske ferie-is, inden vi smuttede ned på Tårnlegepladsen. Det var vores første tur til den legeplads, hvilket i sig selv er for dårligt, når jeg nu er arkitekt und alles. Legepladsen skuffer på ingen måde, der er mange timers leg for både små og lidt større. Alfen synes også, at byggeprojektet over på Riget og de otte kraner, det kunne diske op med var rimelig spændende.
Jeg synes, det var ret fedt, at der var så mange andre familie. Ikke mindst at Øgle-familien også var at finde på Østerbro i dag og lige sagde 'Hej'.
Efter mange timers legeplads smuttede vi inden om Føtex på vej hjem for at købe aftensmad, der ikke var take away. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal overleve flere dage uden mit køkken. jeg drømmer bare om mad, der ikke er for salt, friturestegt eller smager lidt for meget af smagsforstærkere.
Vi brugte de sidste af aftenen på at spise vandmelon, ærter fra haven og give den gas med sæbebobler mens solens sendte et par af sine stråler ud over Forstaden. Den slags dage lægger jeg i lommen, til dårlige tider.
Vi havde en helt perfekt sløv morgen med tid til at læse bøger, øver spil på ipaden og zen-agtige brusebade til de voksne.
Til frokost spændte vi ungerne i fast i cykeltraileren, stak dem resten af pizzarester fra i går og drog mod Zoologisk Museum. Eller Logisk Museum som ællingerne kalder det. Det er en ret fint museum med mange knappe af trykke på for en 2 årig og genkendelige og eksotisk dyr for den 4 årige.
Hr. F var også dybt betaget, men det var af en meget pædagogiske mor, der var i gang med at forklare Darwins teorier for sin 7 årige.
Da vi var færdige der, rundede vi lige Famlieboden til den obligatoriske ferie-is, inden vi smuttede ned på Tårnlegepladsen. Det var vores første tur til den legeplads, hvilket i sig selv er for dårligt, når jeg nu er arkitekt und alles. Legepladsen skuffer på ingen måde, der er mange timers leg for både små og lidt større. Alfen synes også, at byggeprojektet over på Riget og de otte kraner, det kunne diske op med var rimelig spændende.
Jeg synes, det var ret fedt, at der var så mange andre familie. Ikke mindst at Øgle-familien også var at finde på Østerbro i dag og lige sagde 'Hej'.
Efter mange timers legeplads smuttede vi inden om Føtex på vej hjem for at købe aftensmad, der ikke var take away. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal overleve flere dage uden mit køkken. jeg drømmer bare om mad, der ikke er for salt, friturestegt eller smager lidt for meget af smagsforstærkere.
Vi brugte de sidste af aftenen på at spise vandmelon, ærter fra haven og give den gas med sæbebobler mens solens sendte et par af sine stråler ud over Forstaden. Den slags dage lægger jeg i lommen, til dårlige tider.
torsdag den 23. juli 2015
Fødselsdag
Jeg bliver 35 år på lørdag. Det er et ret flot tal synes jeg. Grafisk er det rigtigt fint og så lugter det lidt af ansvarlighed og styr på lortet.
Selv om det pt. ville være lyv at påstå, at der er styr på lortet. Det er faktisk ret meget lort over det hele. Køkkenprojektet snegler sig fremad, fordi vi også gerne vil nå lidt ned i gear, fordybe os med ællingerne og tage en lur til Tour, som det sig hør og bør i juli måned.
Vi har bedrevet et minimum i dag, så jeg vil nøjes med at fortælle lidt om min ønskeliste:
- Sort skind/lædertaske i klassisk design. Den skal kunne være i min cykelkurv, indeholde en ipad, have lynlås foroven og lang rem, så jeg kan bære den over skulderen cross body. Den kunne være denne her, som oven i købet er på tilbud.
- Sorte sneakers. Dem jeg har fra New Balance er ved at være så slidt, at jeg ikke kan være bekendt at vise mig i dem længere. Denne kunne være dem her fra New Balance igen, eller de klassiake her fra Reebok.
- Blå salt og peberkværne. Jeg kan ret godt lide, at dem der designer kydderikværne har opdaget, at man kan sætte kværnen for over. Når nu køkknet bliver færdig drømmer jeg derfor om at udskifte de slidte IKEAkværne med de fine blå her fra Menu, som lige passer i farven.
- Damaskdug. Jeg synes faktisk også at 35 år, lugter lidt af meget fine middagsselskaber og derfor er det passende med en ordentlig dug. Jeg synes af Taffel-serien fra Georg Jensen Damask er både klassisk og moderne. Derfor drømmer jeg om denne dug og 10 servietter. Måske det er noget jeg nok ligefrem bør samle på.
- Fine blå fade. Ud over at jeg samler på J. H Quistgaards Blå Azur, så kunne et par af nutiden kermik sager i samme blå nuancer også godt få lov til at flytte ind. Den kunne være Kählers Cono Bladskåle, Jeg synes Bøg har en meget flot farve, men de to andre passer også godt i min palette.
- Lækre vattæpper. Vi har faktisk allerede en del vattæpper, men ingen af dem er sådan rigtigt fancy og lige i øjet. De er super praktisk til deres primære funktion, som er hulebyggeri, men jeg kunne nu godt tænke mig et luksus et, der skal bruges sammen med the, chokolade og gode tv-serie i efteråret. Det kunne være det her fra Norman, som - suprice - også er i blå-lige nuancer.
-
Selv om det pt. ville være lyv at påstå, at der er styr på lortet. Det er faktisk ret meget lort over det hele. Køkkenprojektet snegler sig fremad, fordi vi også gerne vil nå lidt ned i gear, fordybe os med ællingerne og tage en lur til Tour, som det sig hør og bør i juli måned.
Vi har bedrevet et minimum i dag, så jeg vil nøjes med at fortælle lidt om min ønskeliste:
- Sort skind/lædertaske i klassisk design. Den skal kunne være i min cykelkurv, indeholde en ipad, have lynlås foroven og lang rem, så jeg kan bære den over skulderen cross body. Den kunne være denne her, som oven i købet er på tilbud.
- Sorte sneakers. Dem jeg har fra New Balance er ved at være så slidt, at jeg ikke kan være bekendt at vise mig i dem længere. Denne kunne være dem her fra New Balance igen, eller de klassiake her fra Reebok.
- Blå salt og peberkværne. Jeg kan ret godt lide, at dem der designer kydderikværne har opdaget, at man kan sætte kværnen for over. Når nu køkknet bliver færdig drømmer jeg derfor om at udskifte de slidte IKEAkværne med de fine blå her fra Menu, som lige passer i farven.
- Damaskdug. Jeg synes faktisk også at 35 år, lugter lidt af meget fine middagsselskaber og derfor er det passende med en ordentlig dug. Jeg synes af Taffel-serien fra Georg Jensen Damask er både klassisk og moderne. Derfor drømmer jeg om denne dug og 10 servietter. Måske det er noget jeg nok ligefrem bør samle på.
- Fine blå fade. Ud over at jeg samler på J. H Quistgaards Blå Azur, så kunne et par af nutiden kermik sager i samme blå nuancer også godt få lov til at flytte ind. Den kunne være Kählers Cono Bladskåle, Jeg synes Bøg har en meget flot farve, men de to andre passer også godt i min palette.
- Lækre vattæpper. Vi har faktisk allerede en del vattæpper, men ingen af dem er sådan rigtigt fancy og lige i øjet. De er super praktisk til deres primære funktion, som er hulebyggeri, men jeg kunne nu godt tænke mig et luksus et, der skal bruges sammen med the, chokolade og gode tv-serie i efteråret. Det kunne være det her fra Norman, som - suprice - også er i blå-lige nuancer.
-
onsdag den 22. juli 2015
To på tur
Mens Hr. F kæmpede videre med filt og sager ude i køkkenet, smed jeg Svesken af hos Bedsteveninden og så tog jeg Alfen med på tur.
Han har længe brugt stænklåg, skumgummisværd og andre mindre velegnede sager til at slå til alle vores bolde. Så det var længe oppe over med noget ordenligt ketcher-udstyr på ungen.Vi drog derfor mod Frederiksberg Centeret og vi kunne have cyklet, men vi tog det offentlige.
I dag betød det først med S-tog fra Vanløse ind til Nørreport, derfra med rulletrappen ned til metroen, så ind i metroen og til Frederiksberg Centeret, her var til Alfens store begejstring flere rullertrapper. Han er en effektiv shopper, så efter 5 min i Fætter BR havde vi klaret hele butikken og så var han helt klar til at kører et par omgange med elevatoren inden turen gik tilbage mod Forstaden inkl. rulletrapper, metro og S-tog.
Jeg synes det er så hyggeligt at have ham med ud i verden, for ikke nok med at han er høj på toge og busser. Så er han også ovenud begejstret for udsigten til baneterræn med yderligere tog, kraner, gravkøer og byggepladser i det hele. Ja egenligt at er det al trafik, som får humøret op. Verden er et vidunderligt sted igennem et to-årings øjne.
Han har længe brugt stænklåg, skumgummisværd og andre mindre velegnede sager til at slå til alle vores bolde. Så det var længe oppe over med noget ordenligt ketcher-udstyr på ungen.Vi drog derfor mod Frederiksberg Centeret og vi kunne have cyklet, men vi tog det offentlige.
I dag betød det først med S-tog fra Vanløse ind til Nørreport, derfra med rulletrappen ned til metroen, så ind i metroen og til Frederiksberg Centeret, her var til Alfens store begejstring flere rullertrapper. Han er en effektiv shopper, så efter 5 min i Fætter BR havde vi klaret hele butikken og så var han helt klar til at kører et par omgange med elevatoren inden turen gik tilbage mod Forstaden inkl. rulletrapper, metro og S-tog.
Jeg synes det er så hyggeligt at have ham med ud i verden, for ikke nok med at han er høj på toge og busser. Så er han også ovenud begejstret for udsigten til baneterræn med yderligere tog, kraner, gravkøer og byggepladser i det hele. Ja egenligt at er det al trafik, som får humøret op. Verden er et vidunderligt sted igennem et to-årings øjne.
mandag den 20. juli 2015
Projekt: Nyt forstadskøkken
Enfamiliehuset har et meget fint køkken, eller køkkenet har en meget stort potentiale.
Der er ingen tvivl fra min side om, at det oprindelige køkken var en af de ting, der talte gevaldigt op, da vi smed alle vores penge ned i det store sorte hul med mærkatet 'Husejer' på. Men helt ærligt var jeg aldrig begejstret over den solgule kulør som forrammerne i køkkenet var malet i. Jeg var heller ikke skide glad for den kaffelatte-farve væggene havde og slet ikke tilfreds med vinylgulv i flaskegrønne nuancer. Der var også en omgang orange kakler, 70'er gipsloft og et sæt 80'er køkkenelementer. Alt i alt spillede det ikke rigtigt sammen. Hvis du er nysgerrig kan du lure her. og her. For at se processen kan du følge med her.
Sidste sommer fik vi sat en opvaskemaskine ind, det lyder som en simpel operation. Men det krævede, at Hr. F pillede forrammen af væggen, byggede gulv - for der var ikke noget inde under, satte højere sokkel på og etablerede nyt og højere køkkenbord.
Denne sommer er turen så kommet til at få resten af rummet. Det betyder nyt gulv, nye forrammeskabe i stedet for elementerne, maling af træværk, ned med tapet og en omgang spartel og filt.
Hr. F har arbejdet hårdt, mens jeg har haft ællingerne med i eksil på Fødeøen. Han var rigtigt godt med, desværre var der lige et af de lidt større set back i går, hvor det fine filt, der var sat i loftet, valgte at søge mod gulvet. I dag er den gode handyman lidt slatten i humøret. Så han holder hviledag, og venter på at det der blev spartel tørrer grundigt.
Sommeren komme til at gå med dette byggeprojekt. Jeg har besluttet at næste år, skal vi ud i noget charterhalløj med solgaranti og masser af pool. Jeg har overvejet om, vi skulle skide på køkkenet og stikke af med noget afbudstilbud, men Sveskens pas er ikke gyldigt og økonomien er virkelig ikke til det. Slet ikke hvis vi ender med at skulle hyre en maler og en snedker til at hjælpe ude i køkkenet.
Vi må bare holde en fed staykation. Godt at Alfen er glad bare han kan få lov til at komme med S-toget en gang imellem og Svesken er tilfreds med styre paden med hård hånd. Jeg vil forsøge at kaste et par ekstra ture i puljen. Vi har allerede været i Legoland, Flyvergrillen og ved stranden.
Der er ingen tvivl fra min side om, at det oprindelige køkken var en af de ting, der talte gevaldigt op, da vi smed alle vores penge ned i det store sorte hul med mærkatet 'Husejer' på. Men helt ærligt var jeg aldrig begejstret over den solgule kulør som forrammerne i køkkenet var malet i. Jeg var heller ikke skide glad for den kaffelatte-farve væggene havde og slet ikke tilfreds med vinylgulv i flaskegrønne nuancer. Der var også en omgang orange kakler, 70'er gipsloft og et sæt 80'er køkkenelementer. Alt i alt spillede det ikke rigtigt sammen. Hvis du er nysgerrig kan du lure her. og her. For at se processen kan du følge med her.
Sidste sommer fik vi sat en opvaskemaskine ind, det lyder som en simpel operation. Men det krævede, at Hr. F pillede forrammen af væggen, byggede gulv - for der var ikke noget inde under, satte højere sokkel på og etablerede nyt og højere køkkenbord.
Denne sommer er turen så kommet til at få resten af rummet. Det betyder nyt gulv, nye forrammeskabe i stedet for elementerne, maling af træværk, ned med tapet og en omgang spartel og filt.
Hr. F har arbejdet hårdt, mens jeg har haft ællingerne med i eksil på Fødeøen. Han var rigtigt godt med, desværre var der lige et af de lidt større set back i går, hvor det fine filt, der var sat i loftet, valgte at søge mod gulvet. I dag er den gode handyman lidt slatten i humøret. Så han holder hviledag, og venter på at det der blev spartel tørrer grundigt.
Sommeren komme til at gå med dette byggeprojekt. Jeg har besluttet at næste år, skal vi ud i noget charterhalløj med solgaranti og masser af pool. Jeg har overvejet om, vi skulle skide på køkkenet og stikke af med noget afbudstilbud, men Sveskens pas er ikke gyldigt og økonomien er virkelig ikke til det. Slet ikke hvis vi ender med at skulle hyre en maler og en snedker til at hjælpe ude i køkkenet.
Vi må bare holde en fed staykation. Godt at Alfen er glad bare han kan få lov til at komme med S-toget en gang imellem og Svesken er tilfreds med styre paden med hård hånd. Jeg vil forsøge at kaste et par ekstra ture i puljen. Vi har allerede været i Legoland, Flyvergrillen og ved stranden.
torsdag den 9. juli 2015
Helt alene
Jeg har sendt ællingerne til Fødeøen med Morfar, han har dumpet dem hos deres Moster og Onkel. Da de to små stod op i morges, startede de med at pakke deres tasker og så har de ellers brug dagen på at vente. Svesken havde endda en legeaftale, men kunne ikke rigtigt koncentrere sig om at lege i angst for at hun missede tur til Fødeøen uden forældrene.
De små prutter synes pludselig meget store, når de ivrigt sætter sig ind bag i morfars bil og bare vinker lykkeligt, mens de kører væk fra deres moar.
Det er ok, at de tager afsted. De har begge to så meget mund-diarré i øjeblikket, at jeg end ikke kan høre min sædvanlige tankemylder, når vi er sammen. Jeg er helt klar til, ikke kunne hører andet end de lyder, jeg selv står for de næste par døgn.
Hr. F er stadig på arbejde, selv om det er semi-sen aften. Jeg sidder hårdt plantet i sofaen og forsøger at regne nogle facebook-funktioner ud, så der kan være lidt aktivitet på mit arbejdes side, selv om sekretariatets er lukket. Det går desværre ikke uden problemer.
Jeg burde også skaffe mig selv noget aftensmad, men er lidt for doven til at finde mit dankort frem og svinger det over på Just-Eat.
I virkeligheden er dagens store nyhed, at det nu er lykkes med at hænge med hovedet nedad til poledance. Så snakker vi ikke så højt om, at instruktøren skubbede min mås op i den rigtige position over mit hoved og at jeg i første omgang blev grebet af panik. Panik er ikke godt i poledance, for så sveder man mere og glider nemmere. Vi snakker til gengæld om, at det faktisk lykkes mig at svinge benet fra sin plads på gulvet hele vejen 180 grader op og fik fanget polen og givet slip med hænderne. Hurra for mig!
De små prutter synes pludselig meget store, når de ivrigt sætter sig ind bag i morfars bil og bare vinker lykkeligt, mens de kører væk fra deres moar.
Det er ok, at de tager afsted. De har begge to så meget mund-diarré i øjeblikket, at jeg end ikke kan høre min sædvanlige tankemylder, når vi er sammen. Jeg er helt klar til, ikke kunne hører andet end de lyder, jeg selv står for de næste par døgn.
Hr. F er stadig på arbejde, selv om det er semi-sen aften. Jeg sidder hårdt plantet i sofaen og forsøger at regne nogle facebook-funktioner ud, så der kan være lidt aktivitet på mit arbejdes side, selv om sekretariatets er lukket. Det går desværre ikke uden problemer.
Jeg burde også skaffe mig selv noget aftensmad, men er lidt for doven til at finde mit dankort frem og svinger det over på Just-Eat.
I virkeligheden er dagens store nyhed, at det nu er lykkes med at hænge med hovedet nedad til poledance. Så snakker vi ikke så højt om, at instruktøren skubbede min mås op i den rigtige position over mit hoved og at jeg i første omgang blev grebet af panik. Panik er ikke godt i poledance, for så sveder man mere og glider nemmere. Vi snakker til gengæld om, at det faktisk lykkes mig at svinge benet fra sin plads på gulvet hele vejen 180 grader op og fik fanget polen og givet slip med hænderne. Hurra for mig!
Abonner på:
Opslag (Atom)
