Morfar

Vi har haft morfar på besøg den sidste uge. Han har tullet rundt og slebet træværk, sat lamper op og støvsuget. Jeg har ikke rørt opvaskemaskinen hele ugen og ællingerne er også blevet hentet hver eneste dag på magiske morfar-vis. Det er ret fantastisk med sådan en ekstra voksen i husholdningen til lige at holde gang i arbejdsflowet og hamsterhjulet.

Han har bare sovet på sofaen og lagt sit tøj i vasketøjsbunken, når han trængte til noget rent. Der kræves ikke særligt meget for at holde sådan en morfar tilfreds. Vi kommer i hvertfald ret langt med kaffe og müsli om morgenen, sild og æg til frokost og til noget med en kold pilsner til aftensmad. Han forestækker at sove i pyjamas, så sådan en må vi have købt til ham og så har han efterladt sit arbejdstøj her, for han regner med at komme igen og blive sat i sving.

Jeg synes, det er helt optimalt, at han bare sådan glider ind i hverdagen og går og sysler med (mine) småopgaver. Det er så hyggeligt at han sidder i sofaen om aftenen med sin bærbare (ligesom os andre) og tøffer rundt i et par sutsko, som han har stående ude i skabet. Det har været til en kæmpe hjælp, at han har været her og hvis vi er rigtigt flittige, så når vi lige præcis at blive færdige med Sveskens værelse (sådan da) inden børnehaven kommer om en uge og fejret at hun bliver fire år.

Det bliver nok lidt presset med det værelse, for jeg skal arbejde i weekenden, og vi skal have nogle lister og lidt sokkelværk og sådan fra Silva/IKEA/listefabrikken. Hun får en hjemmebygget seng, og jeg er godt i gang med at samle de STUVA kommoder, der skal danne bunden. Så skal der sokkel under, en sengeramme over og en væg med et vindue for enden. Jeg forestiller mig, at hun skal sidde i sengen og lege købemand, rumraket eller forstadsfrue, mens hun vinker ud til en ven nede på gulvet. Det skal nok blive godt, når det bliver.

Halvanden

Babyen bliver 1,5 år i dag. Det er vel sådan set ret misvisende at kalde ham baby, men han er jo stadig mit mindste barn, så det kalder jeg ham altså lidt endnu. Vi holdt faktisk først med at kalde den store for babyen, da den lille nye kom og der var hun 2,5, så jeg trækker den lidt endnu.

Åh jeg elsker ham sådan, jeg synes han er helt perfekt. Han er i hvertfald lige præcis sådan, som jeg altid har forestillet mig, at min dreng skulle være. Han har lyst hår, der pjusker noget så sødt, blå øjne, som lyner med løjer og frækhed og så er der en lille borgmestermave, der altid er stritter optimistisk ud foran ham.

Han er helt fantastisk, sjov og musikalsk. Eller jeg synes, han er musikalsk, fordi han gjalder 'egæn!' hver eneste gang, der er en sang, der slutter på youtube. Han synger 'bebi' og forventer at høre Justin Bieber eller Emma Pi og jeg tækkes ham, fordi jeg synes, det er så dejlige at se den lille krop sveje ujævnt til musikken.

Han spiser rigtigt gerne rugbrødssandwich med mayo, sød sennep, ost og skinke, som om han er en jumperjack fra Alaska og så blæser han 'bobbobr' op mod vinden og springer dem igen imens hans hviner.
Han er virkelig god til at gå i vuggestue og smutter hver morgen ud på legepladsen, kun for at vende sig om og råbe 'aiij aiij' og vinke, inden han må videre. Han er ligeså god til at blive hentet i et stormløb af åbne arme og store smil.

Mest af alt elsker han sin storesøster, at få flyveture og hvis der er nogen, som vil synge 'Se den lille stær' eller 'Drala'. Han falder stadig i søvn med en hånd inde i min bluse, får rigeligt med grød til at sove på og kan faktisk indtage et helt måltid uden at vågne, hvis vi ikke tænder lyset.

Jeg er til stadig overrasket over, hvor meget han har skrantet siden, han startede i vugger. Selv om han var helt frisk, mens vi havde sommerferie, marinerede han nu sit ansigt i snot, så snart vi kigger væk og hoster som en gammel spritter bagerst på et brunt værtshus. Jeg håber at denne vinter skal være anderledes og jeg forsøger mig allerede med alt fra håndsprit, over urtegær og vitaminpiller.

Han læser gerne 'Bog' og beder om 'Dændær' igen og igen indtil vi gætter, hvad han vil have. Nogen gange går det for langsomt med de sløve forældre her og så bliver munden helt spids af arrigskab inden hele overkroppen går forover i afmagt og frustration over hvor tåbelig verden er. Som regle kan vi distrehere ham med en lille hånd, der lader som om den er en ivrig edderkop, som vil kysse ham på næsen.

Han er den bedste, han er en lille fin dreng og jeg elsker ham!

Ude af sync

Jeg har forsøgt at kæmpe mig igennem vasketøjsbunkerne, det går ikke så godt. Jeg bilder mig ind, at det primært handler om, at vi alle samme har vores tøj i 8 skuffer i alt. Men det handler vist om noget større end det. Under alle omstændigheder er det deprimerende, ikke bare fordi det går langsom og er verdens største sisyfosarbejde men også fordi, jeg har oplevelsen af kun at have tøj til mine børn der ikke er sæson. Hele sommeren har jeg rodet rundt efter korte bukser og korte ærmer, og nu hvor vejret har besluttet sig for at være køligt, kan jeg ikke finde noget som helst langt.

På samme måde er det med den lyserøde farve på Sveskens værelse. Hun har længe insisteret på, at det hele skulle være lyserødt og min lettelse var stor, da hun helt af sig selv valgte en cyklamenfarve (som jo faktisk er min yndlings). Ca. Ligeså træls var det at opdage, at farvekortet ikke stemmer særligt godt overens med den kulør, der rent faktisk kom på væggene.

Inde på arbejde halser jeg også efter de deadlines, der står i min kalender. Selvom jeg virkelig arbejder alt hvad jeg kan, så popper der hele tiden nye småting op, der skal laves, og ting der er større end forudset og så videre ...

Arv min arm

Min arm gør ondt i dag. Den værker og knager, og jeg er ligeglad, eller faktisk er jeg ret glad. For armen knirker, fordi den malede kanter på loftet i går (også kanter alle andre steder). Hr. F rullede på livet løs og nu har vi malet første gang i entréen, gangen, soveværelset og børneværelserne.

Vi har været så heldige at moster, onkel og 2 x fætter underholdt ællingerne i går og morfar har haft tjansen i dag, så var har kunne knokle videre. I morgen trækker han i arbejdstøjet og sliber efter anvisinger fra Hr. F, mens vi andre smutter på arbejde og danderer den med hver vores computer.

Det er intet mindre end fantastisk at endeligt være kommet igang med malerarbejdet, efter at have boet her i næste 6 mdr. Der er lang vej igen, men nu er vi da begyndt rejsen i retning af færdige børneværelser og en gang, hvor vi kan hænge ting på væggene og den slags. Vi har valgt hvid, det knap så gode ved hvid, er at vi nu kan se, hvor utroligt beskidt og numsefarvet alt træværket er. Planen har hele tiden være at male det, men nu kan det kun gå for langsomt med det. Så nu mangler vi bare at der kommer nogen og holder ællingerne i skak i næste weekenden, så vi kan smører mere maling i hytten.

Mr. Romance

Hr. F er en frygtelig romantisk fyr. Han er god til at komme med lottokuponer, lægeromaner og har lært at spille mine yndlingsmelodier på guitaren. Men altså det er ikke kun i forbindelse med mig, at han er romantisk. Denne weekend er han stukket af med 'den anden dame', som er navnet hans bedste ven går under. De er taget på bromance-tur, hvor de skal sove tæt i telt, spille guitar og se solnedgang. Destinationen er valg ud fra bedst mulighed for noget rødgrødende sol i horisonten.
Jeg har jo nævnt det før, men jeg er vild med ham, fordi han lader sig facinere af de mere simple ting som regnbuer, fyrværkeri og solnedgange. I øjeblikket bruger han faktisk helst sine aftner på terrassen, mens han ih'er og åh'er over, hvor smuk himmelen er i lige præcis de pink, lillae og ferskenfarvede nuancer, den måtte byde på.

Jeg har lidt mindre romantisk brugt min aften på at gøre rent. For maler-Johnny er ret så effektiv i værelserne her i huset, og det går vildt stærkt, men det sviner altså også lidt og med to små ællinger, der kravler alle steder, er det død og pine nødvendigt med noget støvsugning af spartelstøv.

Hvis jeg var rigtig romantisk (og mere musikalsk) ville jeg lære at spille guitar og synge andenstemmen (med vilje), så Hr. F og jeg kunne lave et lille band, der spillede ligesom de her.

Ode til det gode

Sommerferien her på matriklen, har ikke budt på det store over i den typiske charter-, camping- eller cykelferie. Vi har holdt arbejdsferie. Vi var begge nød til at runde på vores respektive arbejdspladers i den første officielle ferieuge, fordi vi var bagud pga noget tredagsfeber. Det er virkelig en ferie-mavepuster, af den værste slags, hvis du spørger mig. Heldigvis var det trods alt hurtigt overstået og vi kunne gå i gang med arbejdet på matriklen.

Opvaskemaskinen skulle op fra garagen og ind i køkkenet. Det lyder jo som en overkommelig opgave, men når man har et originalt forrammekøkken fra 1959, som helst skal bevares, er det en større operation, der kræver at køkkenet skilles forsigtigt ad og sættes sammen i nogle lidt andre og mere opvaskemaskineegnede dimensioner bagefter.
Hr. F stod for operationen, mens jeg opdaterede på Instagram. Det var nervepirrende og tog virkelig lang tid, fordi der skulle tænkes og grubles mellem alle tiltag. Men det er lykkedes! Ikke mindst ved hjælp af nogle meget søde naboer med store mængder værktøj. Maskinmesteren, der bor inden ved siden af, har ALT i en motoriseret udgave. Vi har vist haft lånt det hele og det er virkelig til stor hjælp med rundsav, girafsliber og industristøvsuger i nærheden, når man også lige skal slibe et loft. Politimanden overfor lånte bukke og vinkel til de nye husejere uden udstyr. Han må i øvrigt være noget af det mest maskuline, der går her på jorden. Han formår nemlig, at eje et lyserødt hus og to Berlingoer uden at virke vattet. Genboens mand var også forbi med en skruetrækker og en kompressor og så kørte det hele ellers for os.

Midt i al virakken drog jeg til Fødeøen for at hente et par ællinger, der var taget på ferie hos Moster og for at fejre min fødselsdag. Morfar kørte os alle sammen hjem igen og blev og holdte lidt ferie hos os. Han gik også i gang med at arbejde og anlagde lige et jordbærbed, der havde plads til alle vores jordbær (hold da op de skyder sådan nogle), fjernede et par buske og fiksede døren til skuret, så den nu kan lukkes i en ruf.

Jeg er fan'me heldig at bo her i smørhullet og i det hele taget være omgivet af gode mennesker.

HURRA!

PS. Endnu mere hurra for, at Svesken i dag faldt i søvn uden at græde sig i søvn.

Gone baby, gone

Den store er færdig med sut. Vi har besluttet, at nu var det vist også på tide, at hun sagde et endeligt farvel til sin elskede sut. Hun er blevet forberedt og glædede sig faktisk til at hænge den på suttetræet og få en gave (ja for vi bestikker i stor stil). Hun gjorde sig umage med at tegne tegning og tapede sutten godt fast med sine yndlings masking-tape og fandt selv snor frem og var ved at sprænges af spænding.
I lørdags drog hele familien på tur til Frederiksberg Have og det var med stolthed og rørelse, at vi så på hun hang sin sidste sut på træet og sagde farvel. Bagefter var der højt humør og fordring af ænder, på turen til BR var der endnu mere fest og et helt klar valg af en Anna dukke (hendes fra Frost).

Alt var godt.

Lige ind til hun skulle sove, så brød verden sammen. Jeg var overbevist om at hun ville være cool og måske være længe om at falde i søvn men ellers cool. Jeg kunne ikke tage mere fejl. Hun hulkede og skreg og skældte ud og var desperat. Der var fuldt blus på sorgen og hverken Hr. F og jeg kan holde det ud. Vi har hver især overvejet at drage mod suttetræet og snuppe sutten ned fra træet igen, så vi kan stoppe al den ulykkelighed.
Hun endte med at falde modvilligt og udmattet i søvn i armene på sin far.

I går udspillede samme smertefulde scenarie sig, men først efter, at hun havde insisteret på at sidde op og ikke sove i halvanden time. Hun brød først sammen da ordet sut blev nævnt, men SÅ var der også hul igennem til alle de forfærdenlige følelser. I dag har hun også grædt sig i søvn hos sin farmand.
Ahmen det er jo så synd for hende, og vi gør vores bedste for at trøste, anderkende og sætte ord på det, men jeg tror sgu, at vi har givet hende det første traume (det er i hvertfald et af vores første forældre-traumer).