Pinse i Forstaden

Vores pinse har budt på store ting. Svesken knækkede koden til pedal-cyklen og siden har vi ikke set hende, fordi hun har haft for travlt med at finpudse teknikken. Fuld fart frem! Vi er så stolte af hende og det er hun også selv. Det er noget tid siden børnehaveveninderne regnede den ud, og det er fedt for hende endelig at være på niveau.



Alfen har til gengæld knækket koden til sproget, nu siger han både: 'Fut fut', 'wrrrrom', tak, hej, nej, skål og meget andet. Der komme nye begreber på hver dag og lykken stråle ud af ham, når vi forstår ham. Det er skønt at kunne kommandere rundt med hele husstanden og opnå det man vil.

Jeg har fået kapilærkasser og tomater i tre forskellige farver, og bladlus i to kulører. Ahmen altså hvor træls er det lige? Google siger, at jeg skal igang med indsektsæbe, men i første omgang har jeg nulret dem af og håber på det lykkes. Selv om jeg så småt at ved at indse at det ikke ligefrem er grønne fingre, der plager mig.

Hr. F har endelig fået noget motoriseret i garagen og selv om det bare er en kantklipper bruger den benzin og har så mange hestekræfter, at han kan være helt sikker på, at jeg i hvert fald ikke snupper den, før den er bygget om til en knallert.

Vi har også indset, at vores tempo i gør-det-selv-land er så utilfredsstillende, at vi er meget glade for, at Big Bank of Mom står i kulissen med en donation, der får nogle proffe folk på banen til at kickstarte lidt. Så vi ikke for evigt skal nøjes med at bo i halvdelen af huset, men faktisk får udnyttet de fleste af kvadratmeterne. Halleluja. Det bliver godt for det hele! Og vi er heldige og taknemlige for den mulighed.

Alt i alt kører vi bare almindelig hverdag i enfamiliehuset og som altid suser den forbi i så heftig en fart, at jeg er en anelse køresyg.