Frk Olesens pandbånd

Originalen på Svesken, der gerne vil spise fotografiapteraet.

I Sveskens mødregruppe er der en skøn baby, der har fået et dejligt pandebånd af sin farmor. Jeg synes det klædte eget afkom så godt, at jeg straks gik i gang med at lave et magen til. Eller ikke helt magen til, for jeg strikker ikke helt så jævnt og jeg har smidt lidt rib ind his og her.

Egen udgave, der kan forbedres lidt.

Nr. 1, Nr. 2 & Nr. 4

1, 2 & 4.

Der står nu et helt tårn af små stykker lykke ude i mit køkken. Det viser sig nemlig, at den lækre lakrids jeg har snakket om tidligere, kan købes her i min forstad hos den søde luksus slikmand. Så jeg benyttede mig af, at han har sent åben til at bringe nye forsyninger ind i hjemme.
Nr. 3 er udsolgt for sæsonen, så derfor er den ikke i mit tårn. Nr. 5 er med tranebær og dem havde jeg ikke lige lyst til i dag. Jeg er gået ombord i de små bløde og indbydende stykker, der får min tunge til at vride sig af fryd.

Bløde og skønne stykker!

En ny klassiker er født

Det klassiske navn.

I går mødte jeg den dejlige Cocio mørk. Jeg er ret vild med kakaomælk, men har altid syntes, at Cocio klassik var lige sød nok. Det har Cocio-folkene rådet bod på ved at sende den lille fætter mørk på banen. Synes klart at jeg må anbefale den til alle der forvilder sig ind på min blog.

Mørk og dejlig, kan nydes kold eller varm.

Opbevaring

Tøndetoppe.

Svesken har temmelig store mængder af bamser, bøger og ting der siger raslelyde. Lige nu er hele bundtet hjemløs og farer derfor forvildet rundt i vores (ikke ret store) stue. Jeg kunne virkelig god tænke mig en pæn, praktisk og tjekket løsning. Men synes faktisk ikke rigtig, jeg kan finde eller kommer i tanke om nogen former for praktisk opbevaring, der tilfredsstiller alle mine behov. Af samme grund går jeg rundt med øjne på stilke, for det kunne jo være, at der var en åbenbaring lige om hjørnet. I Kvikly i går var der nogle fastelavs tønder, og jeg overvejede (kort) om sådan en skåret over i to, kunne være en løsning hjem til os. Men synes ikke de er rigtig pæne, og de kan heller ikke stables. Tænker at når Svesken når legehusalderen, kan hun få en til legehuset, måske som blomsterbed.

Klassiske tønder.

Tønder peppet gevaldigt op. (pyntetønder?)

Far, mor & Svesken

Hjemmestrik.

For en del år siden besøgte jeg Island i forbindelse med mit studie. Det var en fantastisk rejse, hvor jeg lærte, at islændingene godt kan lide almindeligt slik med chokoladeovertræk og at jeg i særdeleshed kan lide deres Bingokugle.
Jeg gjorde den gode investering at købe en vaskeægte islandsk sweater. Den sweater har siddet fast på min krop, indtil der var mere hul en bluse, til trods for at flere forskellige strikkekyndige har forsøgt at lappe den. Jeg  mangler nærmest en arm, når jeg ikke har en islænder. Derfor besluttede jeg mig for at lære, at strikke så jeg kunne forsyne mig selv med den slags dejlige trøjer. Som sagt så gjort og nu har jeg igen en islænder, det sammen har Hr. F og Svesken (Sveskens har en af mine veninder foræret os i barselgsave)

Den lille familie.

Do not eat it, idiot!

Den klare besked på viskelæderpakken.

Do not eat it, idiot! Så enkelt og klart kan det siges. Set bag på viskelæder formet som små burgerbarsobjekter.

Appetitvækkende viskelæder.

Første position, anden position ...

Den animerede primaballerina.

En gang for ikke alt for mange år siden gik jeg til klassisk ballet (for voksne), og jeg elskede det. Det er godt for både krop og sjæl, og for mit vedkommende virkelig godt for kropsholdning og selvbillede. Lad mig bare være ærlig og indrømme, at jeg aldrig var særlig god til den klassiske franske ballet, og at det nok ikke kun er mine usædvanligt store fødder, der er i vejen for, at jeg kunne være blevet en primaballerina. Dette forhindre mig dog ikke i at stadig have lyst til at genoptage min dansekarriere. Jeg forestiller mig at jeg kommer til at være lidt i stil med den skønne danserinde man kan se her. Hun er lavet på The Animation Workshop af Anne Louise Laugensen.

Smukke tage

Skønheden fra Malmø.

Ligesom jeg jævnligt ævler om facader, bliver jeg også nød til at fortælle om en anden af mine passioner. Nemlig tagflader; jeg synes, at tage er noget af det dejligste, der findes, og særligt er jeg vild med ubrudtetagflader. Det spil og den variation der findes i tegltage, er skønt og unikt. I sommers var jeg i Malmø og der mødte jeg den skønhed, der er på fotoet.  I Danmark ser man sjældet gule tegltage og derfor måtte jeg fotografere den. Det hjælper jo også på skønheden at jeg elsker gavlkviste med hejseværk og bindingsværk.

Åh det pynter i mit køkken

Skønne lamper, knap så skønne vinduesrammer.

Vi bor i en lejlighed, min skønne mand har købt, inden han lærte mig at kende. Jeg har aldrig været særlig forelsket i den her lejlighed, og da vi for to år siden flyttede herud, var det med aftalen om, at når vi boet her i et år, skulle vi overveje hvor vi skulle flytte hen. Nu to år efter overvejer, vi stadig hvad vi skal. Af samme grund har der været en del midlertidige løsninger, som dagligt irriterer mig. Men i weekenden fik jeg endeligt hængt to lækre lamper op i mit køkken. Hvilken lykke ...

Jaaa smuk køkkenblå.

Jeg er en seleklemme nede

Vidunderet helt tæt på-

Det er rigtigt ærgerligt at være en seleklemme nede, når man lige har lavet sin første vellykkede suttesnor. Det er endnu mere ærgerligt at mangle den seleklemme, når man havde tænkt sig at forære den suttesnor væk om ca. 2½ time.
Jeg må på jagt i alle gemmerne og se om ikke de klemmer jeg har købt dukker op, inden Svesken og jeg skal drage mod staden på barselsbesøg.
Jeg er ret godt tilfreds med resultatet (bort set fra det jo ikke er færdigt), jeg har brugt Glaphusets DIY, men i en lidt længere udgave. Jeg synes, det er en let forståelig DIY og føler mig som en hel hækle helt, fordi det er lykkes mig at få lavet noget færdigt.

Endeligt fik jeg brug for min gule knapsamling købt i Netto.

Så er det officielt

Giraffamilien.

Jeg er nu en pyntepige. Jeg har netop fået hængt 2 x display me op i vores stue. De huser nu min samling af savannedyr og det er ligeså fint, som jeg drømte om. Det er faktisk ved at være en del uger siden jeg købte dem. Men weekenderne har været fyldt med andre vigtigere gøremål, så de er først kommet op i dag, og hvilken lykke, at det projekt nu er færdigt, og der ikke længere skal stå en flok kasser i vores, egentligt ret lille, stue.

Hele samlingen.

Savandyrfødder.

En farlig krokodille.

I profil.

Motivation ...

Jeg har ingen motivation. Jeg kan i hvertfald ikke kan komme i tanke om, hvad der kan motivere mig.

Sukkerdellen i selskab med flonel pyjamasbukser
(Ja, jeg er en værre frækkert)

Jeg er lidt for tyk på maven - lige præcis så meget for tyk, at min dunk er en tøjstørrelse større end røv og patter. Det er pænt upraktisk, når man skal have en pæn kjole, fordi foråret byder på mindst to bryllupper. Jeg vil jo gerne af med sukkerdellen, sådan at tøjet kan sidde nogenlunde på mig. Derfor har Hr. F spurgt om vi skal vædde. Jeg skal bare lige finde ud af, hvad der mon kan holde mig i skindet.

Så der skal gang i de små grå, så jeg kan finde ud af, hvad min indsats skal være. Så jeg kan blive motiveret til at få flæsket på ret kurs, nemlig den kurs der hedder langt væk fra navlen (og alt resten af min krop)

914 kroner og 21 øre

Beløbet med to streger under.

Det er så mange penge, jeg har stående på en konto, i det der en gang var, Amagerbanken. Jeg var ikke klar over, at jeg havde en konto der, så det er 900 kr 'Lotto-gevinst' for mig. Nu spekulerer jeg som en gal på, hvordan de mange penge skal forvaltes. Det er jo 900 kr muligheder ikke sandt? Der er flere muligheder:
- Den fornuftige: Sætte pengene ind på vores husopsparing
- Den søde: Forære min far en støvsuger
- Den moderlige: Købe noget Boblesmøbel til Svesken
- Den tøjglade: Købe taske til mig selv
- Den boligeglad: Købe nyt spejl/skab til badeværelset (det er ubeskriveligt grimt det vi har)
- Den sidste: Få en idé fra en i blogland jeg ikke selv har overvejet endnu.

Don Draper har det

Don Drapers seng med Don Drapers kone
(foto lånt her)

Lykke Leth har det, og jeg vil også har det. Nemlig et stort polstret hovedgære til min seng. Hele den tid jeg har ammet, har jeg klaret mig med puderne fra sofaen, stablet usikkert op og toppet med min hovedpude, mens ammeseancen har stået på. Men altså helt ærligt, det er da både meget mere tjekket og praktisk med sådan en fast polstring der ikke skrider og sidder fast på sengen, så sutter og andre småting ikke kan ryge ned i det sorte hul under sengen.
Tror jeg vil se om ikke jeg kan hitte ud af at lave sådan en!

Lidt lækkert til bogen

Hold that thought.

Jeg er en anelse bibliofil, i hvertfald kan jeg godt lide at samle på bøger. Jeg kan også rigtig godt lide tanken om alt den viden, der er inde i dem. Desværre er det mere end alt for sjældent, jeg får taget mig sammen til at prioritere at få læst de bøger, jeg har og som jeg egentlig gerne vil have læst. I øjeblikket bruger jeg min Sveske-gynge-tid* til at læse lidt. I den forbindelse har jeg fundet mine book darts frem. Jeg synes, de er underskønne og elsker at sætte en lille kæk pil ind på den side, jeg er nået til eller ved en bestemt passage, jeg skal huske. Ulig post its, som også er dejlige, er der ikke klister på book darts og jeg synes de har et væsentligt bedre æstetisk udtryk.

Pilene ligger på lidt blåt velour.

*Hun bliver gynget i søvn i sin slyngevugge til formiddagslur.

Nr 4

Uuuh med chili.

Lakrids nr. 4 fra Johan Bülow er en helt bøtte af små stykker lykke. Jeg har fået den her bøtte af søde Grethe, der ordner regnskaberne på mit arbejde, særligt importeret fra Bornholm for at gøre mig og min lille mave glad. Jeg havde ellers optaget, at man kunne købe dem i Meyers lille udsalg inde ved Kongens Have, men det er lukket nu. Rygtet siger også, at de er til salg i Tivoli, men altså de holder jo vinterpause. Så jeg er lige nu jagt efter en forhandler i København. Hvis nogen her i Blogland skulle kender til et sted, hvor jeg kan erhverve mig et par bøtter, ville jeg blive meget glad!

Åh det er svært at vælge

Med pædagogiskpil ind det mønsteret
(foto lånt her)

Jeg skal være tillægsmoster i starten af maj, og moren ønsker sig noget hjemmestrikket. Jeg ved fra Svesken, at de jo lynhurtigt vokser ud af div. bluser og huer, så jeg vil gerne strikke/hækle et svøb eller tæppe til baby. Jeg sidder lige nu og kigger efter mønster, men jeg er jo ikke nogen strikkehaj (endnu) og jeg har ærligt talt lidt svært ved at vurdere, hvor svære de forskellige mønster er. Jeg drømmer om noget med et enkelt hulmønster, men det har jeg aldrig prøvet før, så må nok hellere lige rådføre mig med nogen der har styr på det inden jeg beslutter mig.

Jeg har snakket om det før

Så grøn og skøn.

Men jeg bliver simpelthen nød til at viser jer endnu en af mine yndlings klinkefacader. Den tilhører en fiskeforretning jeg jævnligt kommer forbi. Faktisk har jeg lyst til at hyre en fotograf og lade mig selv forevige foran denne skønne baggrund. Jeg elsker det farvespil der er, overfladen og formatet.

Jaaaa så flot

Lørdagshygge

Sofa fyldt med uafsluttede projekter.

Her står den på strik og hækling i dag. Hr. Forstad er draget ud i byen for at fejre polterarben for sin bedste ven, og jeg sidder på min plads i sofaen, mens Svesken snupper en lur. Jeg er ved at strikke bærestykke min en islandsk sweaters til Hr. Forstad. Jeg ved, han glæder sig som et lille barn, til den er færdig. Det er vist også ved at være på tide, jeg får afsluttet det projekt, for der er jo set flere forårsbebudere rundt i blogland.

Perlepynt.

En lille perleugle

Det er fredag og det betyder, at Svesken og jeg har været ude på vores sædvanlige fredagsgåtur. I dag var vi igennem Assistens Kirkegård, hvor vi stødte på noget meget meget fint perlepynt, der var hængt op i et træ over et fint gravsted. Jeg synes det var så fint, at jeg straks måtte fotografere det og selvfølgelig vise det til jer.

Min favorit en lille abe.

En kylling.

Giv mig svævende chokolade

Chokoladeundertræk.

Her tænker du nok, at vi alle sammen ville blive lidt til den tykke side, hvis der svævede små mundrette stykker chokolade tilfældigt rundt i vores stuer. Eller jeg ville ihvertfald blive noget til den tykke side, hvis det kunne lade sig gøre. Så det er ikke den slags svævende chokolade, jeg er på jagt efter.
Jeg bagte en banankage den anden dag, fordi jeg følte mig vild, hakkede jeg chokoladen og kom den ned i dejen, i stedet for at smelte og lægge den oven på. Desværre blev resultatet ikke som ønske, alt chokoladen var gået til bunds som små synkende skuder, og sad fast i mit kagefad. Det er jeg jo selvsagt ikke spor tilfreds med, men jeg ved jo, fra kager jeg har købt, at det kan lade sig gøre med små chokostykker der svæver rundt i kagen. Hvis nogen der læser dette kan finde ud af at gøre chokolade svævende, så stik mig straks jeres triks så jeg kan gøre det efter.

Mit kagefad med chokoladetatovering.

En grundigt kogt dåse.

Karamel i dåse.

Hr. Forstad er en slikmund af galaktiske dimensioner, han kan ikke styre det, og kan faktisk blive helt høj ved tanken om sukker på en meget lækker måde. Derfor spændingen stor, da han efter at have set den her Banana Toffee Pie kage på gastromand.dk, havde anskaffet sin egen dåse kondenseret mælk og kogt den i mange timer. Resultatet var en dåse karamelsnask, der efter min mening smagte temmelig meget af Tofifee - uden sine faste makkere nougat, nød og chokolade. Manden var topbegejstret og det er nok ikke sidste gang, der bliver kogt dåser i vores køkken.

Jolene Jolene Jolene Jolene!

Magnet købt i Dollywood, da vi var på bryllupsrejse.

Hurra! Min søde, dejlige, overskønne mand har lige ringet for at fortælle, at han gerne vil invitere mig til Dolly Parton koncert. Jeg er vild med Dolly og country i det hele taget. Så lige nu kan jeg slet ikke få armene ned, jeg vil glæde mig lidt hver dag, til det bliver den 25 aug. 2011, hvor slaget skal stå. Som opvarmning jeg vil smide greatest hit på og gjlade med på en par klassikere.
Jeg synes egentlig Dolly ser lidt sær ud nu til dags, og i virkeligheden synes jeg vist også, at hun gør det bedst som sangskriver til så mange andre (og nej her tænker jeg ikke nødvendigvis på 'I will always love you' i Whitney Houstons udgave) men føj hvor jeg alligevel glæder mig til at opleve hende live og ikke mindst se alle de andre der går til sådan en koncert. En ting er sikkert, jeg skal lufte min western boots og måske overtale Hr. Forstad til at iklæde sig den hat han købte i Nashville.

En duft af mormor

klar, parat, mormor.

Jeg har lige kogt en flok æbler, for at lave æblemos til Sveskens morgengrød. Som de stod der på gassen og kogte, spredte der sig en liflig duft af min mormors køkken. Det var et lille stykke af lykken at blive sat tilbage til 80'ernes Odense og mærke trygheden samt fryden ved at være hos mine bedsteforældre.
Svesken fik en smagsprøve på mosen og så ganske godt tilfreds ud.

kogt ...

blendet ...

 ... og pakket.

smagsdommeren.

Jeg skal da på CPH+Lifestyle

Skønne neonkryds.

Har lige neglet et par billetter oppe hos garnpusheren. Glæder mig til at se Tap1 og de vare udstillerene har med. Sidst jeg var sådan et sted, kom jeg til at impulskøbet et par stole, så denne gang vil jeg tage Hr.Forstad med, han er nok bedre til at bremse den slags impulskøb, end jeg er.

En billet til hver.

En helt ok blomst

Helt tæt på.

Jeg er ikke sådan super vild med blomster, der skal indenfor. Dem der bor ude i naturen i deres rette element, er jeg helt for. Dem der skal ind i min stue, giver enten præstations- eller dødsangst. Jeg skal jo holde live i den, i hvertfald potteplanterne eller også skal jeg, meget groft sagt, vente på at de er døde nok til, at jeg kan smide dem ud.
 Nå men jeg har en aftale med mig selv om ikke at være alt for neurotisk og derfor også forsøge at udvikle mig lidt en gang i mellem, derfor har jeg i øjeblikket i gang i et en forsøgsordning med at lade blomster komme ind i mit hjem. Jeg har fundet trommestikken. Det mener jeg blomsten hedder, også selv om blomsterhandleren bestemt mente, det var noget sludder. Men helt ærligt når han ikke selv havde et bedre navn, så hedder den trommestikken, ind til nogen af de kloge mennesker i blogland kan fortælle mig dens virkelige navn. Den skulle efter sigende ikke visne og så er den jo lækker i farven og formen.

Dejlig blomst.