Kulørt sanitet

Skønt blå fajance, hvem drømmer ikke om det?

Jeg er vild med kulørt sanitet. Jeg ved godt, at det er temmelig umoderne, og at huse med farvede lokummer er stort set usælgelige, men det hindre mig altså ikke i at drømme om, at få mit eget sæt at farvet wc, håndvask og badekar engang. Måske hvis bølgerne går rigtig højt, så også noget med vild mønstermosaik. Af samme grund bliver jeg altså svært begejstret, når jeg møder kulørte lokummer. Dette smukke blå wc er fotograferet på Restaurent Himmalaya, hvor toilettet og det lille alter inden i restaurenten, som var julepyntet i anledning af december, klart var højdepunkterne ved det besøg.

P-Pladsen

Skiltet på det lille hus.

Jeg har endnu engang tilbragt dagen hos min dejlige svigerfar og denne gang fik jeg øjnene op for et lille skilt,der hænger på døren ud til toilettet. Der er ikke nogen nøgle, så man gør klogt i at stille på skiltet, når alle mand er i huset. Hr. Forstad er ældst i en flok på fem. Så det er ikke så få mennesker det drejer sig om.


Jeg synes det er et rigtig fint skilt, og gnækker lidt i skægget (ja det har jeg, i hvertfald to stride hår på hagen), hver gange jeg får øje på det.

Vi er blevet indhentet af julesnuen

Trioen som hjælper mig mod snuen

Først mig, så min mand og nu ser det ud til også svesken er ved at blive ramt. Jeg klarer det i nogenlunde stil, med lidt kriller i halsen, tung hoved og snot. Manden derimod er gået helt ned, og ligger på langs med ingen apetit, skiftevis fryser og sveder, hoster og harker, snotter og er i det hele taget så slatten at selv hans hår ser helt forkert ud.
 Svesken har indtil nu nøjes med at hoste lidt tilbageholden og nyse i ny og næ. Håber sørmer godt nok hun går fri, for der er ikke rigtig nogen af os der lige kan overskue et sygt og pylret barn, når vi nu selv er de syge og pylrede voksne. Hvis hun bliver syg så er det jo os der skal fikse det, for vi er jo hendes voksne.
For at begrænse udbruddet af uvelkommen snue, høvler vi ingefærthe med lime og honning i store mængder, jeg med vellyst Hr. Forstad lidt mindre frivilligt.

Fru. Forstad som er så syg at hun har måtte aflyse møde med pensionsrådgiver

Status på julen 2010

Selv om jeg fortsat er i juleeksil i barndomsland, er det så småt ved at være slut med både jule-arrangementer og julemad. Status er:
3 dage i træk med brunede kartofler og ris ala mande (manden fik mandlen to dage i træk)
2 dage i træk med tarteletter m høns i asparges
48 afbrudte lure (Sveskens vel at mærke)
1 styks nærmest bizart julepynt (hvis man altså ikke regner ALLE nisser med)
1 dag i en gymnastikhal med kæmpe trampolin
og overraskende nok - 100 gram på vægten.

Kan egenlig godt forstå at den nisse holder sig for øjnene

Min svigerfar har fået ny kæreste, som har været så elskværdig at pynte hans hjem op til jul. Der var pænt mange nisser i alle afskygninger og alle steder. I sofaen, på sofaen, i vinduerne på lamperne osv. Selv toiletbrættet var blevet pyntet op til jul. God bæ og god jul siger jeg bare.

hvor er det skide kabel ...

... og hvorfor følger der ikke automatisk en stationcar med, når man drager hjem fra sygehuset med sin førstefødte.
Jeg er pakker let, og har gjort det, siden min far en gang blev meget imponeret over en pige fra min søsters klasse, der tog på studietur i en uge, med en slunken rygsæk. Jeg kan virkelig godt se det smarte i 1) ikke at pakke mere end man skal bruge, 2) ikke pakke mere end man kan bære. Derfor har jeg sjældent mere med end rent undertøj, tandbørste og så lidt ekstra t-shirts (altså alt efter hvor lang tid jeg skal være væk og om der er en vaskemaskine der, hvor jeg skal hen).
Men nu hvor jeg har Svesken med har jeg ca 4x så meget halløj med som jeg plejer, til hende og til mig selv, for hun gylper jo nok på mig, og selv jeg bare er i familiens skød, har jeg ikke lyst til at lugte af sur mælk. På trods af alt den ekstra oppakning, eller måske på grund af det, kan jeg ikke finde det kabel, som kan få fotos fra min tlf over i computeren (som i øvrigt er Hr. Forstands, fordi min egen i hvert fald ikke kunne klemmes ned nogen steder i vores oppakning). Derfor kan jeg ikke, endnu, viser jer et meget fint foto af noget, efter min opfattelse, temmelig sært julepynt.

Det famøse kabel

Fru. Forstad som er på vej til 4 dags jules-ædegilder

Juleeksil i barndomsland!

Jeg er for den næste uges tid flyttet, sammen med hele min lille familie, ind på mit barndomsværelse i mit barndomshjem. Det er hyggeligt, drønhyggeligt. Jeg befinder mig i en sær tidslomme, hvor alting er gået i stå, min far regerer og jeg er barnet (dette på trods af at jeg har både mand og eget barn med). Det er stadig sådan, at hvis man skrive noget på indkøbssedlen, dukker det på magisk vis op i køkkenet. Til gengæld skal man ikke regne med at kunne putte noget ned i indkøbsvognen spontant - impulskøb er bandlyst, men hvis man ca. 20 min inden turen går i Brugsen regne ud, at man har lyst til chokolade, derefter notere det på en lap papir, behøver man ikke engang at gå med for at få det.
Det er et lille stykke af lykkes.

Glædelig jul, fra barndomsland

En ny stjerne på himlen

En af mine (nu perifer) veninde er gået bort, efter et par års sygdom. Det er trist at så ungt og smukt et liv allerede er slut. Hun vil pynte på himlen med alt sit lys, når nu hun ikke skal være her hos os mere.

Om at kende en rigtig Ninja.

Jeg har lige tømt min telefon for fotos, og opdagede at der er en meget klar skillelinje, fra før jeg fødte Svesken og nu herefter. Inden jeg fødte hende, var der fotos af mosaiksten, Hr. Forstad, sjove ting i bybilledet og div andre børn. Efter jeg har født er der stort set kun blevet taget foto af hende, som i Svesken der sover, Svesken der smiler, Svesken der har vanter på, Svesken der kører i tog og Svesken der har lavet lort. Jeg havde ellers lovet mig selv ikke at blive sådan en mor med tunnelsyn, men kan godt set det ikke rigtigt at lykkedes. Som undskyldning kan jeg dig berette at langt de fleste af billederne kun er nået til Hr. Forstads telefon, fordi jeg ikke synes han skal gå glip af noget, bare fordi han skal opretholde vores levestandart, ved at gå på det der arbejde.

En vaskeægte ninja

Men telefonen indeholdt også et foto fra sidste års firmajulefrokost, hvor en fra kontoret har klædt sig ud som ninja, eller faktisk har han ikke bare klædt sig ud, han ER en ninja. Men det sorte bælte i ninja og en evne til at forklæde sig som en mørk skygge ved hjælp af noget så simpelt som en tærklæde. Her er det så godt nok mit noget turkise tørklæde han har på, så mørk skygge er måske så meget sagt, men ikke desto mindre er han en ninja, og jeg er stolt af at kende en sådan.

Om forventningens glæde

Jeg elsker at glæde mig, så meget, at jeg faktisk synes det er dejligt at vide, hvad der er i mine julegaver, for så kan jeg glæde mig til at få og pakke op i hele december. Sådan har jeg altid haft det, og det bunder nok i, at jeg ikke er spontan, ikke det fjerneste, om så mit liv afhang af det, ville det være svært for mig at tage en spontan beslutning.

Kalenderen der giver mig god grund til at drømme 

I øjeblikket glæder jeg mig ved tanken om, at jeg måske er så heldig at vinde på min skrabejulekalender. Jeg mangler kun to rensdyr for at vinde 5000 kr. eller én sølle mistelten for at vinde 500 kr. Siden jeg fik kalenderen forærende, har jeg drømt om, hvad evt. gevinster kunne bruges det. Den helt store gevinst skulle selvfølgelig bruges til et hus, vores helt eget hus (eller altså ikke et helt hus, men bare sådan til udbetaling og sådan), men nu hvor jeg øjner 5000 eller 500, drømmer jeg om møbler. Jeg samler på klassiske stole, så hvis det bliver i tusindenkronersklassen, jeg vinder, skal der flytte en stol eller to mere ind på matriklen, og hvis det er hundrekronersklassen, skal der flytte et tumlemøbel ind til Svesken.
Får helt sommerfugle i maven ved tanken om mit mulige held.

Sæt kryds ud for krea-mor

Nusseklud til Svesken

Ja det er mig, det er nemlig lykkedes mig at sy hele 8 stykker stof sammen, til noget der kan underholde barnet, altså hvis hun synes, jeg er ligeså god som jeg selv synes. Jeg har lavet - tadaaa - en nusseklud. Ud af et par af Hr. Forstads gamle T-shirts, nogle stofrester og fine bånd. Jeg er udmærket tilfreds, men næste gang tror jeg nok lige, at jeg skal klippe firkanterne ud i helt samme størrelse i stedet for på slump. Det bedste af det hele er, at jeg ikke er helt afskrækket ved tanken om, det patchworktæppe jeg har købt ind til og de bolde og andre småting jeg drømmer om at lave.

Det kønneste kål versus kåldræberen

Det smukke kål, jeg synes den ligner en østasistisk hellighed

Jeg synes romanescokålen ser så fin ud, at jeg jævnligt bliver fristet til at købe et. Det er jo sådan set helt fint, da kål er godt.Jeg kan bare ikke finde på noget at spise det til, er i øvrigt også i tvivl om det skal koges, blancheres eller bare plukkes i buketter. Derfor sker det en gang imellem, at der dør et smukt kålhoved i mit køkken. Med andre ord jeg er en kåldræber af værste skuffe, jeg har lovet mig selv ikke at lade flere kålhoveder dør i skønt forforfald hjemme ved mig (i hvert fald ikke før jeg i det mindste har forsøgt at finde en opskrift, hvor det indgår)

Drømmen om det skemalagte liv.

Jeg drømmer om at være god til at madplaner, rengøringsplaner, budgetter, motionsplaner, 'to-do'lister og alt andet i den dur. Det er jeg bare ikke, jeg er skide dårlig til det for at sige det pænt. Jeg kan lige præcis finde ud af at holde fast i noget i ca 3 uger, og så mister jeg interessen og energien. Faktisk er jeg så dårlig til at gøre ting færdige at vores mircolejlighed flyder med halvfærdige projekter fra min hånd. Bare for at nævne nogle få:
- Sweaters til mig (mangler lidt i halsen og montering under ærmerne, samt hæftning)
- Sweaters til mand (mangler alt)
- Strømper til Svesken (mangler det meste)
- Nusseklud til Svesken (mangler det meste)
- Pude (skal broderes ca. 1/3)
- Sengerand til Svesken (mangler det meste)
- Sækkestol til Svesken (mangler det meste)
- Betræk til Sveskens skråstol (mangler det meste)
- Byg selv juletræ (mangler det mest, dog skal Hr. Forstad hjælp her)
- Patchworktæppe (mangler alt)

Derud over er der alle de ting som jeg HAR fået idéen til, men endnu ikke købt ind til.
- Buksedragt til Svesken
- Sweaters x 2 til mig
- Hue til ven
- Patchworkbolde
- Patchworktæppe til Svesken af Hr. Forstads gamle T-shirts, de ligger i en pose.

Min første sweaters under udførelse.

Skal se på en russisk superdiva

Billetterne købt efter lang ventetid på internettet og i telefonen

I dag skal jeg være finkulturel og i operaen og se La Boheme, en af mine venner synger et parti, og det er jo ret fedt, særligt når der er en eller anden russisk superdiva, der har hovedrollen. Jeg skal af sted med Hr. Forstad, min far og hans kæreste, det er dejligt alt sammen, det betyder dog at svesken skal passes ude for første gang. Det har moren lidt nerver over, ikke fordi jeg er bange for at Svesken skal lide overlast, jeg er ærligt talt noget bekymre for om jeg selv kan klare det.

Det her skriver politiken: http://ibyen.dk/scene/ECE1143789/diva-er-det-samme-som-zuperkendt/

Minisnebolden - en god ven!

Jeg er vild med snebolde, har altid været det og det vil nok ikke ændre sig, om jeg så bliver 100 år. I dag har jeg gjort en fantastisk opdagelse: Nemlig den at de nu bliver lavet i en miniudgave, der passer perfekt i munden på mig. Jeg er ganske begejstret over opdagelsen, og vil derfor bruge mit jomfrublogindlæg på at dele denne glædelige opdagelse med jer.