Vi har tilbragt påsken i barndomshjemmet. I vundueskarmen ligger en konkylie.
Den lille stod længe og holdt den op til øret og drejede den rundt i hånden. Stirrede på den, op til øret igen. Så kom spørgsmålet: 'Hvor er vandet? Det kommer ikke ud, jeg kan høre det'
Den store brugte også lang tid på at undersøge konkylien. Mærke den i sine fingre. Beundre den. Til sidst spurgte hun: 'Morfar, har du fundet konkylien på stranden?'. Det er en logisk spørgsmål.
Det logiske svar, hvis man kender min far er: 'Nej, jeg har spist den på en restaurant.'
På alle måde upsummerer samtalerne, hvordan de tre mennesker ser verden.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
tirsdag den 29. marts 2016
fredag den 4. marts 2016
Energiens Bermudatrekant
Jeg har lidt ondt af mig selv i øjeblikket. Alfen sover (stadig) rigtigt dårligt, og det holder mig vågen, fordi jeg på et eller andet tidspunkt i løbet af en nat med for lidt søvn kapitulerer og lader ham sove sammen med mig. Han synes, det er dejligt. Jeg kunne ligeså godt forsøge at sove i en bilvask mellem de der børste, der roterer.
For at gøre ondt værre kæmper jeg også med ondt i ryggen. Det har været frem og tilbage i lang tid og pt. er det ikke spor godt. Det gør ondt at stå, sidder og det duer heller ikke rigtigt at cykle. Jeg har svært ved at finde en stilling at sove i og bliver så vækket af grillkyllingen alt for tidligt, når det så er lykkedes mig at falde i søvn.
Samtidig er jeg i gang med en krævende opgave på arbejde og et rigtigt spændende kursus, der fylder mig op til randen med informationer og ny viden.
Hvis du ser et ynkeligt spøgelse i Forstaden, så er det bare mig, der forsøger at finde min seng.
For at gøre ondt værre kæmper jeg også med ondt i ryggen. Det har været frem og tilbage i lang tid og pt. er det ikke spor godt. Det gør ondt at stå, sidder og det duer heller ikke rigtigt at cykle. Jeg har svært ved at finde en stilling at sove i og bliver så vækket af grillkyllingen alt for tidligt, når det så er lykkedes mig at falde i søvn.
Samtidig er jeg i gang med en krævende opgave på arbejde og et rigtigt spændende kursus, der fylder mig op til randen med informationer og ny viden.
Hvis du ser et ynkeligt spøgelse i Forstaden, så er det bare mig, der forsøger at finde min seng.
søndag den 28. februar 2016
HIP HIP HURRA
Sidste lørdag havde Alfen fødselsdag. Han blev fem år, i hvertfald hvis man spørger ham. Hvis man kigger på fødselsattesten er det tre år, der er korrekt.
Begge unger vågnede ved fem tiden og var helt klar til at stå op og fejre fødselsdag. Det var der sjovt nok ingen forældre, der var friske på. Det lykkes os at trække den til syv inden vi kapitulerede og sang fødselsdagssang og delte de første gaver ud.
Gæsterne kom til frokost og havde så mange gaver med, at der vittigligt ikke er noget tilbage på Alfens ønskeliste. Altså bortset fra Nerfgeværer, som skrappe mor her siger, at han ikke er gammel nok til endnu.
Han brugte dagen på at sole sig i opmærksomheden og lege med alle sine nye gaver. Både racerbilbanen, Hulken, Captain America, walkie talkier, skattekiste, play doug, gravkoen og iron man dragten var sving det meste af dagen.
De sidste gæster gik, da den første sang var blevet sunget i MGP. Vi så hele festen med dynerne i stuen og for forældrenes vedkommende en lille håb om, at ællingerne ville gå kolde inden det sluttede. Men de var alt for vågne til at sove, eller lige præcis så vågne, at de ikke faldt i søvn. Til gengæld var de trætte nok til at være totalt ukoncentrede. I stedet for at slappe af brugte de det velkendte 'jeg lopper rundt over alt for ikke at falde i søvn'-trick. Så der var unger i gardinerne, da MGP sluttede.
Fødselsdagen var så stor en succes, at Alfen brugte det meste af søndagen på at græder over, at det ikke længere var hans fødselsdag. Han har troligt spurgt flere gange hver dag siden, hvornår han mon har fødselsdag igen. Han tager det ikke pænt, når vi forklarer, at der går lang tid inden han skal fejres igen.
Begge unger vågnede ved fem tiden og var helt klar til at stå op og fejre fødselsdag. Det var der sjovt nok ingen forældre, der var friske på. Det lykkes os at trække den til syv inden vi kapitulerede og sang fødselsdagssang og delte de første gaver ud.
Gæsterne kom til frokost og havde så mange gaver med, at der vittigligt ikke er noget tilbage på Alfens ønskeliste. Altså bortset fra Nerfgeværer, som skrappe mor her siger, at han ikke er gammel nok til endnu.
Han brugte dagen på at sole sig i opmærksomheden og lege med alle sine nye gaver. Både racerbilbanen, Hulken, Captain America, walkie talkier, skattekiste, play doug, gravkoen og iron man dragten var sving det meste af dagen.
De sidste gæster gik, da den første sang var blevet sunget i MGP. Vi så hele festen med dynerne i stuen og for forældrenes vedkommende en lille håb om, at ællingerne ville gå kolde inden det sluttede. Men de var alt for vågne til at sove, eller lige præcis så vågne, at de ikke faldt i søvn. Til gengæld var de trætte nok til at være totalt ukoncentrede. I stedet for at slappe af brugte de det velkendte 'jeg lopper rundt over alt for ikke at falde i søvn'-trick. Så der var unger i gardinerne, da MGP sluttede.
Fødselsdagen var så stor en succes, at Alfen brugte det meste af søndagen på at græder over, at det ikke længere var hans fødselsdag. Han har troligt spurgt flere gange hver dag siden, hvornår han mon har fødselsdag igen. Han tager det ikke pænt, når vi forklarer, at der går lang tid inden han skal fejres igen.
søndag den 14. februar 2016
10 ting #1
Siden sidst har vi:
- Holdt fastelavn med de andre familie fra vejen. Jeg dumpede hårdt som mommy of the year, da jeg lagde alkohol i voksentønden, glemte at tage fotos af børnene og klædte mig ud som Hitler. Han var den eneste udklædning jeg kunne klare med eyeliner.
- Sagt farvel til farmor. Hun er nu flyttet ud af TV-stuen og over i sin egen lejlighed i Forstaden.
- Flyttet romaskinen op i stuen i håb om at blive mere fit og en anelse slankere begge to.
- Sort set ikke set hinanden, fordi der har stået kurser og arbejde i store mængder på menuen. 'Når min mor kommer hjem, så er min far lige gået. Når min far kommer hjem så sover min mor.
- Planlagt en 3 års fødselsdag. Alfen bliver 3 på lørdag, det eneste han ønsker sig er en racebilbane og alt med fjernstyringer. plus ALT med spiderman og lynet macqueen.
- Købt kaktusser. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at have dem, de er frygtelig feng shui. Men de er jo også fantastisk moderne og hvem vil ikke gerne være moderne.
- Været syge på skift. Mest mig og ællingerne, og ikke noget alvorligt bare virkelig meget hoste, af den slags, der fortsætter om natten.
- Bygget store togbaner. Jeg elsker virkelig vores togbaner, men jeg drømme stadig om flere skinner og ringremisen.
- Binge set serie Drop Dead Diva. Ok det er kun mig, og jeg har kun igennem de første to sæsoner. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var en virkelig god serie, som man bliver klogere og dybt berørt af. Men det er mest af alt en meget lang udgave 'Legally Blond' og 'Just like heaven'. Men når man nu elsker den slags, så er det jo ret dejligt med en helt serie med mange sæsoner i.
- Brug hele dagen i dag på at sove på skift. Fordi der har været underskud af søvn i de sidste mage uger.
- Holdt fastelavn med de andre familie fra vejen. Jeg dumpede hårdt som mommy of the year, da jeg lagde alkohol i voksentønden, glemte at tage fotos af børnene og klædte mig ud som Hitler. Han var den eneste udklædning jeg kunne klare med eyeliner.
- Sagt farvel til farmor. Hun er nu flyttet ud af TV-stuen og over i sin egen lejlighed i Forstaden.
- Flyttet romaskinen op i stuen i håb om at blive mere fit og en anelse slankere begge to.
- Sort set ikke set hinanden, fordi der har stået kurser og arbejde i store mængder på menuen. 'Når min mor kommer hjem, så er min far lige gået. Når min far kommer hjem så sover min mor.
- Planlagt en 3 års fødselsdag. Alfen bliver 3 på lørdag, det eneste han ønsker sig er en racebilbane og alt med fjernstyringer. plus ALT med spiderman og lynet macqueen.
- Købt kaktusser. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at have dem, de er frygtelig feng shui. Men de er jo også fantastisk moderne og hvem vil ikke gerne være moderne.
- Været syge på skift. Mest mig og ællingerne, og ikke noget alvorligt bare virkelig meget hoste, af den slags, der fortsætter om natten.
- Bygget store togbaner. Jeg elsker virkelig vores togbaner, men jeg drømme stadig om flere skinner og ringremisen.
- Binge set serie Drop Dead Diva. Ok det er kun mig, og jeg har kun igennem de første to sæsoner. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var en virkelig god serie, som man bliver klogere og dybt berørt af. Men det er mest af alt en meget lang udgave 'Legally Blond' og 'Just like heaven'. Men når man nu elsker den slags, så er det jo ret dejligt med en helt serie med mange sæsoner i.
- Brug hele dagen i dag på at sove på skift. Fordi der har været underskud af søvn i de sidste mage uger.
mandag den 1. februar 2016
Gode venner og dårlige venner
I dag har en af mine veninder fødselsdag. Eller kan man overhovedet kalde det en veninde, når vi ikke ses længere? Det var ellers kærlighed ved første blik, da vi i sin tid så på hinanden gennem et klasselokale i Barndomsbyen.
Vi sad ved siden af hinanden det år, hvor jeg lærte at sy franske sømme og konstruere mønstre. Det var fantastisk. Året efter startede jeg på mit studie i Jylland og hun blev i Barndomsbyen. Og så gled kontakten ligeså stille ud. Vi har set hinanden et par gange på de sidste ti år, men det er ikke rigtigt blevet holdt ved lige.
Familiekviksandet har hevet mig så meget ned, at det i det hele taget er svært at fastholde venskaber. Det er ikke sjældent, at jeg en måned i forvejen planlægger gåture, madklubber eller dansetimer for så at opdage tre dage før, at der er overarbejde, syge børn eller for dårlig søvn i for lang tid, til at det kan lade sig gøre at være andet end en sofakartoffel, der der laver røvmærker i sofaen.
Det er træls, at der ikke er overskud til at prioritere alt det, som gør det hele meget sjovere. Selv om jeg ikke ser min veninde mere, så tænker jeg på hende, når det er hendes fødselsdag og mindes hendes 18 års, hvor vi festede igennem på det lokale diskotek med det sidste blad i vores trekløver. Vi pjækkede fra skole dagen efter og spiste pandekager og drak kakao i heftige mængder.
Jeg tænker også på hende i dagene op til jul, hvor jeg ved hun har det svært, fordi det minder hende om en tæt veninde, vi mistede alt for tidligt. Jeg tænker på hende, når jeg hører en bestemt sang i radioen, når jeg går forbi en bestemt guldsmed på Christians Havn og selvfølgelig
når hun dukker op i mit facebookfeed. Men jeg skriver ikke, for der er sgu for lidt venskab at klemme ud af mig til, at det giver mening at forsøge at genoplive et, der allerede er ebbet ud.
Nogen gange varer de største kærligheder ikke længst tid.
Vi sad ved siden af hinanden det år, hvor jeg lærte at sy franske sømme og konstruere mønstre. Det var fantastisk. Året efter startede jeg på mit studie i Jylland og hun blev i Barndomsbyen. Og så gled kontakten ligeså stille ud. Vi har set hinanden et par gange på de sidste ti år, men det er ikke rigtigt blevet holdt ved lige.
Familiekviksandet har hevet mig så meget ned, at det i det hele taget er svært at fastholde venskaber. Det er ikke sjældent, at jeg en måned i forvejen planlægger gåture, madklubber eller dansetimer for så at opdage tre dage før, at der er overarbejde, syge børn eller for dårlig søvn i for lang tid, til at det kan lade sig gøre at være andet end en sofakartoffel, der der laver røvmærker i sofaen.
Det er træls, at der ikke er overskud til at prioritere alt det, som gør det hele meget sjovere. Selv om jeg ikke ser min veninde mere, så tænker jeg på hende, når det er hendes fødselsdag og mindes hendes 18 års, hvor vi festede igennem på det lokale diskotek med det sidste blad i vores trekløver. Vi pjækkede fra skole dagen efter og spiste pandekager og drak kakao i heftige mængder.
Jeg tænker også på hende i dagene op til jul, hvor jeg ved hun har det svært, fordi det minder hende om en tæt veninde, vi mistede alt for tidligt. Jeg tænker på hende, når jeg hører en bestemt sang i radioen, når jeg går forbi en bestemt guldsmed på Christians Havn og selvfølgelig
når hun dukker op i mit facebookfeed. Men jeg skriver ikke, for der er sgu for lidt venskab at klemme ud af mig til, at det giver mening at forsøge at genoplive et, der allerede er ebbet ud.
Nogen gange varer de største kærligheder ikke længst tid.
onsdag den 27. januar 2016
Adrenalin tur/retur
Det er ikke tit de ringer fra børnehaven. I dag ringede de. Først til mig, som ikke tog telefonen, så til Hr. F, der tog den og fik besked om, at ællingerne var stødt sammen på cykel og at lille havde slået sin arm.
Så ringede han til farmor, der ikke tog telefonen.
Så ringeden han til mig, der ikke tog telefonen.
Så ringede jeg til ham, og fik at vide, at lille have slået armen.
Så ringede jeg til børnehaven og fik at vide: 'Der er noget galt med den arm!' (Ca. her ramte mit adrenalinniveau loftet og min PMS-grådlabilitet, blev sat på en hård prøve!)
Så ringede jeg til Hr. F, der havde snakket med farmor.
Så ringede jeg til farmor og aftalte, at hun hentede mig på stationen, og at vi sammen kørte til børnehaven.
Over i børnehaven sad en svedig lille hos en af de voksne og var iført sut og slap arm. Det er ikke særlig tit, at han sidde helt stille. Slet ikke i børnehaven, som han stadig opfatter som en slags tivoli fyldt med forlystelser.
Efter flere telefonopkald fik vi en aftale hos egen læge, der bor på den anden side af vejen. Alfens brød ud i gråd, da det gik op for ham, at han skulle til lægen. 'For jeg vil ikke stikkes!'. Lægen var super og kunne efter grundig undersøgelse konstatere, at det var noget i albuen, der var gået af led og det var smuttet på plads igen, da han tog blusen af. Han blev belønnet med en snurretop og to chokoladekugler fra min taske, og var faktisk ret godt tilfreds med egen indsats.
Jeg var lettet over, at vi ikke skulle forbi skadetuen og 8-10 uger i gips. Også selv om vi mødte en ret sej dreng i venteværelset, der havde en flot gipsarm.
Vel hjemme kunne humøret løftes med et karbad inkl. nyindkøbte badeænder og et stor plaster nederest på armen. Han sluttede dagen med ipad i vanelig afslappet efterskolestil med lange underbukser, uklippet hår og swaeter.
Så ringede han til farmor, der ikke tog telefonen.
Så ringeden han til mig, der ikke tog telefonen.
Så ringede jeg til ham, og fik at vide, at lille have slået armen.
Så ringede jeg til børnehaven og fik at vide: 'Der er noget galt med den arm!' (Ca. her ramte mit adrenalinniveau loftet og min PMS-grådlabilitet, blev sat på en hård prøve!)
Så ringede jeg til Hr. F, der havde snakket med farmor.
Så ringede jeg til farmor og aftalte, at hun hentede mig på stationen, og at vi sammen kørte til børnehaven.
Over i børnehaven sad en svedig lille hos en af de voksne og var iført sut og slap arm. Det er ikke særlig tit, at han sidde helt stille. Slet ikke i børnehaven, som han stadig opfatter som en slags tivoli fyldt med forlystelser.
Efter flere telefonopkald fik vi en aftale hos egen læge, der bor på den anden side af vejen. Alfens brød ud i gråd, da det gik op for ham, at han skulle til lægen. 'For jeg vil ikke stikkes!'. Lægen var super og kunne efter grundig undersøgelse konstatere, at det var noget i albuen, der var gået af led og det var smuttet på plads igen, da han tog blusen af. Han blev belønnet med en snurretop og to chokoladekugler fra min taske, og var faktisk ret godt tilfreds med egen indsats.
Jeg var lettet over, at vi ikke skulle forbi skadetuen og 8-10 uger i gips. Også selv om vi mødte en ret sej dreng i venteværelset, der havde en flot gipsarm.
Vel hjemme kunne humøret løftes med et karbad inkl. nyindkøbte badeænder og et stor plaster nederest på armen. Han sluttede dagen med ipad i vanelig afslappet efterskolestil med lange underbukser, uklippet hår og swaeter.
tirsdag den 19. januar 2016
Studeikreds
Jeg har mega optur, jeg har nemlig startet en fagstudiekreds. Eller jeg har sammen med en (næsten-)kollega inviteret nogle kloge hoveder til at deltage i en studiekreds og der er allerede tikket ja'er ind.
Man kunne mene, at det er lidt tosset, at jeg sådan glæder mig til studiekreds, eftersom jeg ikke er nogen særlig god læser. Jeg har en reol fyldt af faglitteratur, jeg aldrig rigtigt er kommet igennem og den trofaste insta-følger vil vide, at lægeromaner hører til blandt den litteratur, jeg læser mest af.
Der er bare det ved det, at jeg elsker at diskutere fag, særligt i uformelle forsamlinger, hvor det er muligt at prøve en mening af og blive klogere imens jeg gør det. Jeg ved ikke,
om det er sådan i alle brancher, men når jeg er til åbne forelæsninger, er folk for mange og høflige til, at der kommer en reel og lærerig diskussion ud af spørgerrunden.
Der er selvfølgelig altid den ældre, veletablerede mand, der stiller et spørgsmål, der mest af alt handler om, det svar han også giver. Og måske en enkelt modig studerende, der tør at stille et afklarende spørgsmål, men en diskussion, hvor der udveksles og afprøves meninger kommer der virkelig sjældent.
Jeg higer efter det. Jeg higer efter et forum, hvor der er mulighed for at vender forskellige synspunkter, drøfte for og imod og måske oven i købet bliver klogere på mit fag og de omkringliggende emner samtidig. Så nu står den altså på fag-studiekreds i fritiden.
... ja selvfølgelig skal vi også spise tapas og drikke latter.
Man kunne mene, at det er lidt tosset, at jeg sådan glæder mig til studiekreds, eftersom jeg ikke er nogen særlig god læser. Jeg har en reol fyldt af faglitteratur, jeg aldrig rigtigt er kommet igennem og den trofaste insta-følger vil vide, at lægeromaner hører til blandt den litteratur, jeg læser mest af.
Der er bare det ved det, at jeg elsker at diskutere fag, særligt i uformelle forsamlinger, hvor det er muligt at prøve en mening af og blive klogere imens jeg gør det. Jeg ved ikke,
om det er sådan i alle brancher, men når jeg er til åbne forelæsninger, er folk for mange og høflige til, at der kommer en reel og lærerig diskussion ud af spørgerrunden.
Der er selvfølgelig altid den ældre, veletablerede mand, der stiller et spørgsmål, der mest af alt handler om, det svar han også giver. Og måske en enkelt modig studerende, der tør at stille et afklarende spørgsmål, men en diskussion, hvor der udveksles og afprøves meninger kommer der virkelig sjældent.
Jeg higer efter det. Jeg higer efter et forum, hvor der er mulighed for at vender forskellige synspunkter, drøfte for og imod og måske oven i købet bliver klogere på mit fag og de omkringliggende emner samtidig. Så nu står den altså på fag-studiekreds i fritiden.
... ja selvfølgelig skal vi også spise tapas og drikke latter.
Abonner på:
Opslag (Atom)
