Skal du have et par på frakken?

Den her weekend har været virkelig god. Vi har haft fuld drøn på og nåede alle de praktiske ting i løbet af lørdagen, så de voksne kunne overlade ællingerne til gode naboer og drøne afsted på date i dag.

Vi kom omkring legobutikken inde i byen og fik købt nogle hjul til Alfen, der virkelig godt kan lide at bygge biler. Jeg mangler dog stadig at få fingerne i æsker kun med vinduer, døre og tagplader. Det havde de ikke derind og det er ikke lykkes mig at finde det nogen andre steder heller.

Inden da havde vi spise en lille frokost og talt sammen uden nogen afbrød, hvilket er ret usædvanligt. Vi sluttede af med at se Birdman i biffen, og det er altså ikke uden grund, at den hev en masse Golde Globes hjem og er Oscar-favorit. Se den!

Ællingerne har også haft en dejlig dag, med gode venner og en tur i sneen. De var også godt tilfreds med, at Hr. F tryllede tarteletter (med kålråkost) frem til aftensmad. Nu burde jeg være i zen og helt trilfreds med det hele. Men desværre hærges kroppen lige nu af en ordentlig omgang rasende PMS-hormoner, der har lyst til at skælder alle idioter ud.  Vi er ude i præcis samme følelse, der også rammer med guldøl nr. 15. Det er ikke sådan særligt konstruktivt, men nogle gange er det virkelig effektivt, så jeg håber lidt det hænger ved til i morgen, så jeg kan få ryddet dagens (alt for lange) to do liste på jobbet.

God mandagmorgen i morgen.

friskt fra Forstaden

Jeg overlevede poledans i går og er kun lidt øm i dag. Det skyldes muligvis, at mine lår var så svedige, da vi skulle løfte os op i mavenmusklerne, at jeg vare gled ned ad stangen uden resten af min krop rykkede dig en mm.

Selv om kroppen ikke har været så øm, har den været træt på en helt ny måde. Det skyldes muligvis også at søndag til onsdag var temmelig hektiske over i arbejdsland, og at adrenalinen forlod skroget samtidig med trætheden satte ind i går. Jeg orkede faktisk ikke engang at skrive på min computer, og den er nærmest vokset fast til mine fingerspidser.

Så selv om jeg ikke har så meget at berette om, er jeg dog stødt på en forlæsningrække om forstaden. Hvis I som mig synes den slags er interessant og I har lidt bedre tid i ulvetimen, så er det da bare at sætte x i kalenderen og bliver klogere på det fantastiske fænomen forstaden er.

Stangdans

Herude i Forstaden er der et dansestudio. Jeg har meldt mig ind og har nu en ambition om at lære at danse poledance. Med sædvanlig tro på egne evner, mente jeg nok, at jeg kunne lære at svinge mig elegant rundt om pind. Det ser jo ikke sådan svært ud. Men det er SKIDE SVÆRT!

Altså det var nok lidt naivt at tro, at fordi jeg i en brandert har løbet omkring søjlerne på div. barer, så er jeg den fødte poledanser. Faktisk er jeg jo alt andet end selvskrevet til at hænger i metal-lianen. Den slags kræver nemlig både muskler og teknik. Ingen af delene noget jeg endnu har til rådighed. Efter at have ligget på skjoldet længe og forsøgt at klemme flæsket godt fast på min pole, fik jeg løftet mig en mm over gulvet og så var min lykke gjort. Hvad der også var gjort, var en flot blåt mærke at den slags, der lidt ligne et lilla høneæg på inderlåret. Heldigvis har jeg jo haft lårkagen, så der behøver jeg ikke at pive så meget. Jeg var der i 45 min i onsdags og det er først nu at skroget ikke værker længere.

Man kan godt se på de andre, som dyrker poledans, at fedladne og tøndeformede forstadsfruer ikke kommer langt på polen. Man skal været helt fast i kødet (eller også bliver man det forhåbenligt) og gerne have været forbi noget spray tan. Min hud var selvlysende over i den neonpink retning da jeg var færdig. Den langlemmede bambi som underviste os havde knap nok fået pulsen op, da jeg måtte opgive og blive liggende på gulvet.

Jeg skal afsted igen på onsdag, så hvis I ikke hører fra mig, at det bare fordi jeg ligger i fosterstilling og restituerer efter at have forsøgt at hive mig selv op i en stang.

Retardohår version 2

Når men den stakkels Alf har fået endnu en tur i Papa Coiffure og nu er hans hår så lige rykket et niveau op i redator-grad. Faktisk ligner han ret præcis en blanding af jim Carey og Jeff Daniels i Dum & Dummere.

Jeg mener, at det er ved at være så slemt, at vi er nød til at hive ham forbi en frisør. Jeg tror, at vi starter med den oppe ved Netto, der koster en børneklip 80 kr og det kan nærmest ikke blive værre end det er nu. Det hjælper heller ikke på det, at håret vokser helt forfærdenligt uens, hvorfor at der særligt er én tot, der har fart på og nu giver det indtryk, at vi forsøger at gro en 'Olfert' på ham. Men det er vel også ca nu, den slags bliver moderne igen.

Stakkels lille Alf.

Elvis & Elsa

I torsdags var det Elvis fødselsdag. Han ville være blevet 80 år, og et par af mine veninde, var så søde at lufte mig lidt. Vi smuttede forbi biografen, hvor der var særforvisning af That's the way it is (som også bliver vist på DR2). Vi trak gennemsnitsalderen gevaldigt ned, sammen med pæn mand, med stort skæg og sin mor på armen*, var vi vist de eneste under 60. Filmen var god, Elvis var fortryllende og vi kunne konstatere, at det grå guld ikke havde taget festblæren med. Aldrig har SÅ mange skulle på toilettet under en film på sølle 1,5 time.

Weekenden har ellers bud på et nyt TV, som desværre kom med revne i skærmen og den ene funktion at kunne sige en temmelig enerverende summelyd. Vi havde ellers glædet os til at kunne se Ramasjang på noget, der lige er en my større end de 13" Hr. F's computer kan præstere. 

Sammen med Tv'et kom også et nyt og gigantisk køleskab. Hr. F har lirket det ind på plads i dag med hjælp af Alfen, der gerne deltager i alt med værktøj. Det bliver for vildt, at have plads til mere end en lister mælk og en pakke kød, og jeg personligt, har ret meget optur over grønsagsskuffer i flere etager.

Lørdag kom Svenskens bedste veninde på besøg og her oplevede vi Elsa-figthen. Begge trunter er store fan af Elsa, begge er udstyrert med isblå kjoler og lyst hår. Det krævede lige 20 minutters hyl, inden vi fik etablerede fælles grund for, at der trods alt kan være to Elsa på samme matrikel. Og at vi i øvrigt ikke kan bestemme, hvilket tøj vores gæster har på. 

Elsa er faktisk så stor over i børnere, at Svesken i fredags til legetøjsdag spurgte en af goggerne 'hvaffor-noget Elsa hun havde med'.

Hvis du i øvrigt vil vide hvad Frost i virkeligheden handler om, kan jeg anbefale dig at klikke over på Honest trailers på youtube. Jeg synes i hvert fald det er morsomt.

*Ja hvis du kender ham, så vil jeg gerne bede om et tlf nr. til min veninde.

Alt det I ikke fik

Bloggeriet står lidt stille, jeg har eller mange gode idéer til indlæg, der kunne skrives.

Der er eks. det indlæg om Alfen, der viser sig at være at være en togentusiast. Han synes, den største oplevelse ved at tage en tur i svømmehallen er helt klar S-togs turen derhen og tilbage igen. Den lille krop dirrer af spænding, når toget kører ind på perronen, øjnene lyner og han hviner af begejstring. Hele vejen er han klistret op ad ruden for at se, alle de fede kraner toget kører forbi og når vi stiger af råber han: 'Mire tog!'. På samme måde sige han forhåbningsfuld: 'Tog?', når jeg iklæder ham flyverdragten for at skovle ham i vuggestue.

Og så er der det indlæg, hvor jeg fortæller om vores nytåraften, der var stille og rolig sammen med genboen. Det var på børnenes primisser og Hr. F skulle kigge på lige arbejde omkring midtnat, så det var helt low key, min fortrukne nytårsstil. Ungerne hyggede sig, og for mig var et par af aftenens højdepunkter klart, da der kom glow sticks på banen og ved midnatstiden, hvor genboen hev kæmpegrillen frem på fortovet og serverede hotdogs med det hele, til alle der kom forbi. Det er altså god nytårsstil.

Der er også indlægget om, at vi jo skal vælge os nogle gardiner, og at den slags godt kan volde kvaler, når det eneste vi har råd til er IKEA's og de alle sammen er helt forkerte. Det kunne også være, at et sofabord er ved at være på sin plads. Et gulvtæppe der kan samle sofa-området kunne være ret fantastisk, men igen er jeg ikke lige stødt på noget, der kan leve op til den kombination af farve, luvlængde og pris jeg går rundt og ønsker mig.

Selvfølgelig er der også indlægget med status på 2014. Det kan heldigvis meget hurtigt opsummeres til HUS. Nærmest alt, hvad vi har fortaget os har haft noget med huset at gøre. Det har været skide hårdt og helt fantastisk. Præcis ligesom at få en lille ny baby, man skal lære at kende og servicere virkelig meget de første par år. Jeg elsker huset og haven (og Hr. F bl.a. fordi han sætter huset i stand).

Afslutningsvis må vi endelige ikke glemme nytårsforstætterne. Jeg elsker nytårsforsæt. Men jeg har også mandagsforsæt og månedsforsæt (som dog er forklædt som 30 days challanges), så nytårsforsæt er en helt naturlig ting. I 2015 ønsker jeg mig (som altid) mere struktur, både på hjemmefronten og i arbejdslivet. Så ønsker jeg mig flere blomster i haven og at mine unger griner højt hver eneste dag - jeg må kilde dem, hvis ikke andet hjælper.